CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Fi’zi:k Vento Ferox TEST: Fi’zi:k Vento Ferox
En topklasse konkurrence MTB/cross gravelsko der kombinerer lav vægt, præcis, raceagtig ydeevne men også komfort TEST: Fi’zi:k Vento Ferox

Italienske Fi’zi:k er primært kendt for deres sadler, men har de senere år også fået flere andre produkter i programmet, heriblandt cykelsko. Fi’zi:k Vento Ferox er en topklasse MTB/cross-gravel sko primært til konkurrencebrug.

Ligesom med så mange andre cykelprodukter er der også gået mode i cykelsko, og med en overdel i violet tilsat neon gult, vil du garanteret få fuld opmærksomhed i disse Fi’zi:k sko.  De fås dog også i en mere neutral sort farve for dem som hellere vi gå i et med omgivelserne.

Specifikationer

  • Durable and tear-resistant, woven mesh over a PU laminated upper
  • Li2 BOA® Fit System
  • X1 Carbon ydersål – med gummi mønster, Stivhedsindex  10
  • Vægt: 297g (st 43)
  • Størrelser: 36-48 (37 to 47  i halve spring)
  • Farver:  Violet/gul eller sort
  • Pris: Set til omkring kr. 2.695,-

Afprøvning
Design kan altid diskuteres og set ud fra et praktisk synspunkt er farve kombinationen af beige gummisål, og violet/gul overdel  måske knap så smart. Finish og forarbejdning er dog i topklasse og det markante design vil helt sikkert finde sine tilhængere.
Overdelen er den samme “holdbare, rivefaste” vævede mesh over lamineret polyurethan, som mange af  Fi’zi:k øvrige sko også bruger. X1 Carbon på ydersålen får den stiveste vurdering i mærkets MTB-sortiment (indeks 10). Og det mærkes tydeligt. Skoen er ekstremt stiv hvilket er afgørende i løb. Dog syntes jeg den er mindre velegnet til gravel og cross som Fi’zi:k ellers selv anbefaler.  Den er ikke videre behagelig at gå i.  Efterhånden har Fi’zi:k længe brugt Boa Li2-systemet til at give mikrojustering af den indre svang og forfod. Her kombinerer de det med deres lette Powerstrap for nemmere justering. Det er velvalgt og giver en både hurtigere og mere ensartet fastspænding ikke mindst mens du cykler.

Fi’zi:k Vento Ferox er bemærkelsesværdig ved en meget lang udskæring og føring til klamperne. Det giver øgede muligheder for korrekt placering af klampen.  Alle de gænges klampetyper er fuldt undersænket og kan ikke mærkes ved gang,  Der er mulighed for montering af spikes i tåspidsen. Indersålen er ret tynd, men ventileret og med ekstra forstærkning omkring klampeudskæringen.

Italienske sko er kendt for deres noget små størrelser. Det gælder bestemt ikke her og selv til en rytter som mig med en bred forfod er her rigeligt med plads. Ventilationen og komforten er helt i top. Vento Ferox er en udpræget sommersko.

Eneste ankepunkt er en smule mere støtte omkring anklen.  Det havde været rart at Fi’zi:k havde lavet en assymetrisk støtte her.  Selve bagsiden af hælen er fint undestøttet. Subjektivt bliver skoene  meget hurtigt grimme, specielt sålen bliver hurtig grim, hvorimod overdelen er let at rengøre og få pæn igen.  En ting man nok bør have med i sine overvejelser, ved valg af farve. Fi’zi:k Vento Ferox, er en topklasse sko uden nogen væsentlige fejl. Den er let at tilpasse foden er komfortabel at have på trods sin ekstreme stivhed.  Den brede forfod og ventilationen er et yderligere plus.

Konklusion
Fi’zi:k Vento Ferox er en rigtig konkurrencesko med alle de dyder efterspørges her, primært omkring stivhed men kombineret  med en komfort og ventilation vi sjældent finder på den slags sko. Kombination er BOA lukke og bredt Velcolukke er en velvalgt kombination der giver gode muligheder for individuel tilpasning.

Link

 

CYKELPORTALEN