CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ergon er en del af  Topeak koncernen som udvikler og producerer stort set alt i cykeludstyr og tilbehør.  Ergon var blandt de første til...

Ergon er en del af  Topeak koncernen som udvikler og producerer stort set alt i cykeludstyr og tilbehør.  Ergon var blandt de første til at udvikle ergonomisk udformede styrgreb. En yderst nyttig trend som siden har bredt sig til stort set alle andre producenter. Vi satte os for at finde ud af om orginalen stadig gøre sig i den stadig stigende konkurrance.  Valget til denne test faldt på den originale GP1.

Følelsesløse fingre, ømme hænder og underarme, er alle problemer som er velkendte for mange cyklister. Det forårsages af for meget pres på det meget følsomme områder i inderhåndfladen og en ofte forkert position af  hånden. Ved at fordele trykket i håndfladen over et større område kan det forhindres. Det er hele essensen i udformningen af  Ergon grebene.

Tekniske data
Vægt 210 g for et sæt
Vejl. udsalgspris kr 249,-

Afprøvning
Udpakning og montering er lige ud af landevejen. Grebet fås i to størrelser. Det skydes på styret og vinkles som man gerne vil have det. Herefter spændes det fast med den lille unbraco skrues. Bemærk at den må maksimum spændes med 5Nm.  Den medfølgende plug sættes i styr enden. GP har en dejlig skridsikker gummioverflade som er lige god om det er tør- eller regnvejr. Som bruger af almindelige styrgreb skal man lige vænne sig til Ergon grebene da de understøtter et meget større område af håndfladen.  Afhængig af ens kørestilling skal man eksperimenterer med vinklingen før man opnår det bedste resultat.  Rigtigt monteret viser disse greb hurtigt sine sande kvaliteter specielt på lange ture hvor fænomenet med sovende fingre stort set forsvinder.  Man har godt fat om grebet og de bevarer sine gode egenskaber og ikke mindst udseende over tid.  Det er ført for alvor når man går tilbage til sine almindelige greb at man opdager hvor gode de er.   En ekstra bonus er at man ikke længere behøver at cykle med handsker.


Konklusion
Ergon GP1 er stadig med en pæn margen det greb som sætter standarden for hvordan ergonomisk korrekte greb skal udformes.  Specielt på langture kommer man hurtigt til at sætte pris på dem. Disse greb burde være standard på enhver cykel med lige styr.

Link

CYKELPORTALEN