CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Dainese AWA TEST: Dainese AWA
Italienske Dainese er cykeltøj i klassisk stil, men med de nyeste materialer. TEST: Dainese AWA

I 1972 grundlagde den dengang 24 årige italienske motorcykel entusiast Lino Dainese firmaet af samme navn. Idag producerer de foruden beklædning til motorcykelfolket også skisports- og outdoor beklædning. På cykeltøjs området er deres primære fokus beskyttelsestøj til ekstrem mountainbiking. Deres nye linie er mere minded en bredere gruppe af  cyklister og hedder AWA  (All Weather Activity)

Den nye AWA serie består af fire grundmoduler, Regn, Kulde, Sved og Vind, altså den klassiske flerlags model, hvor man tager lag af og på efter behov og vejrlig.  Designet er klassisk, med et meget afdæmpet farvevalg,  holdt i hovedsaglig ens farver.

Der er brugt naturmaterialer i udbredt grad, f.eks Polartec til isolation mod kulde , og uld i de mellemste lag.  AWA er en komplet tøjlinie med alt i korte og lange bukser, jakker til vind, regn og kulde og trøjer med korte og lange ærmer.  Trøjerne har en speciel vævning som gør at de transporterer sved effektivt væk. Vi har testet AWA Wind Jacket og AWA Zip Jersey 3.

Specifikationer

  • AWA Wind Jacket
  • Materiale: DWR behandlet Nylon med Fleece krave
  • Farve: Gul
  • Vægt: 300 gram
  • Størrelser: XS, S, M, L, XL, XXL
  • Pris: kr 750,-
  • AWA Zip Jersey 3
  • Materiale: 65% polyester, 35 % Polyamid
  • Farve: Mørkeblå
  • Vægt: 180 gram
  • Størrelser:  S, M, L, XL
  • Pris: kr 750

Afprøvning
Dainese AWA produkter er dejlige modsætninger til det meste moderne cykeltøj, hvor der nærmest er gået inflation i at overgå hinanden i features og tekniske specifikationer. Med sit løse snit er AWA egentlig tænkt til MTB freeride og trialfolket, men vil også have appel til de cyklister som bare ikke bryder sig om stramtsiddende lycra.

AWA Zip Jersey 3 er en langærmet cykeltrøje med kort lynlås til at trække over hovedet. Den er simpel i sin opbygning med kun fire paneler og udvendige sømme.  Selvom snittet er ret løst er den alligevel meget rummelig  og sidder ret tæt til kroppen da den er i elastisk materiale. Bagpå er de traditionelle lommer forsynet med tre knapper. Zip jersy er uhyre behagelig at have på selv uden svedundertrøje. Den minder på mange måder om en traditionel uld cykeltrøje men knap så varm. Komfort temperaturen er mellem 10 og 22 grader og den føles aldrig for varm.  Den vindafvisende vævning gør den ideel til danske forhold. De lange ærmer kan fint trækkes op når det bliver for varmt. En dejlig allround cykeltrøje  Trøjen kan vaskes i hånden ved 30 grader og er ekstremt hurtig tørende, hvilket gør den perfekt til cykelferie .

AWA Wind Jacket er en super tynd DWR coated vindjakke lige til at have i lommen, til at tage vinden på de kolde nedkørsler eller en hurtig byge. . Snittet er ret løst men en smart detajle er de sorte striber på ærmerne som gør materialet en smule stivere og derved dæmper flapren i vinden effektivt. En anden fin detajle er den indbyggede opbevaringslomme og fleece foring i kraven. Den vaskes i hånden ved 30 grader. Værd opmærksom på at coatingen forsvinder over tid, så efterbehandling er tilrådeligt.  Åndbarheden er bedre end forventet.

Konklusion
Dainese AWA produkterne er nogle dejlige NoNonsens produkter der vil appelere til de cyklister der cykler for sjov, og ikke ønsker at ligne en cykelrytter. Med både afslappet snit og design, men alligevel med masser af basal funktionalitet til en fornuftig pris, er de oplagte vindere til almindelige cyklister. Alle Dainese produkter kan købes online på deres hjemmeside.

Link

CYKELPORTALEN