CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Crankbrothers GEM TEST: Crankbrothers GEM
Cykelportalen tester en klassiker indenfor mini cykelpumper. GEM fra Crankbrothers er langtfra ny, men stadig blandt en af de bedste minipumper grundet sin dual... TEST: Crankbrothers GEM

GEM minipumpen fra Crankbrothers har været på markedet i en del år i forskellige udformninger og størrelser, men er stadig blandt en af de bedre minipumper, da den kva sin dobbelt kammer funktion kan pumpe et højtryks landevejsdæk op.  Nyeste generation af GEM har fået pumpecylinder i aluminium og fås desuden i flere forskellige farver.

GEM fra Crankbrothers er langtfra ny, men stadig blandt en af de bedste minipumper grundet sin dual action luftkammer.

Specifikationer

  • Dimensioner: 176 x 20 mm
  • Features: dobbeltfunktion low 0 – 40 psi, high  40 – 100 psi
  • Maks dæktryk: 100 til 130 psi  (målt til 120)
  • Vægt:  130 gram
  • Garanti: 5 år
  • Farver: sort, sølv, grøn, rød,
  • Pris: set til kr. 179,-

Afprøvning
Crankbrothers GEM er en nydelig forarbejdet minipumpe, der trods sin lidt større dimensioner end vi normalt ser på minipumper, ikke er større end at den stadig kan finde plads i en baglomme eller styr/saddeltaske. Der medfølger et beslag til montage af den ved flaskeholderen, hvor den i vores optik hører hjemme.  Ventilhovedet kan vendes så det passer både til presta og auto ventil. Spændehanen er stor og solid, der gør det forholdvis let at spænde pumpen fast på ventilen og i forhold til tidligere generationer, er en stor forbedring . I enden sidder en drejeknap som skifter mellem lav dæk tryk og stort luftvolumen pr pumpeslag og højt dæktryk og lille volumen pr pumpeslag. I praksis starter man med den lave som forholdvis hurtigt får pumpet megen luft i dækket.

I forbindelse med at trykket stiger bliver luftmodstanden (modtrykket) større og der skiftes til lille volumen, Det betyder at det er ret let at opnå det høje lufttryk op til 100 psi uden den helt store anstrengelse, naturligvis mod at skulle pumpe adskellige flere gange, Men netop her har pumpen en fordel. Mange af de helt små pumper er stort set umulige at pumpe et højtryksdæk op til 100 psi. Det går let og ubesværet med denne pumpe. Eneste ulempe er omkring håndtering. Pumpen er lidt svær at holde om, men fordi pumpefunktionen er forholdvis ubesværet  gør det knap så meget.

Trods de lidt misvisende oplysninger fra fabrikenten med 100 psi (  7 bar)  på deres hjemmeside og 130 psi (9 bar) på emballagen, lykkedes det at pumpe op til godt 120 psi svarende til 190 pumpeslag uden at blive forpustet eller få ondt i armen.

Der findes mange minipumper på markedet, men GEM er en af de få, hvor det reelt set er muligt at pumpe et højtryks landevejsdæk op ude at skulle kæmpe med modtrykket efterhånden som det stiger. GEM er smart ved at have to indstillinger, en for stort luftvolumen og en for højt tryk med lille volumen, hvor sidstnævnte gør at det er muligt at pumpe et højtryksdæk op til over 100 psi. godt nok med adskellige flere pumpeslag men uden modstanden fra slangen. Det er godt tænkt og fungerer fint i praksis, Det er også værd at bemærke at Crankbrothers giver 5 års garanti på pumpen. Det er ret usædvanligt for en så forholdvis billig pumpe.

Konklusion
I mængden af minipumper som kommer og går af markedet, skiller Crankbrothers GEM sig ud ved sin dobbelt funktion der i praksis betyder at det er en overkommelig opgave at få tilstrækkeligt med luft i et højtryks landevejs dæk. Dette sker så lidt på bekostning af ergonomi og størrelse. At pumpen har været  uændret på markedet i så mange år, er også et kvalitetsstempel. Får vores varmeste anbefaling…

Link

CYKELPORTALEN