TEST: Craft Wool Comfort 2.0
BEKLÆDNINGCYKELTØJTEST 7. december 2018 CYKELPORTALEN
I den kolde tid er svedundertøj, eller komfort laget mere vigtigt end på den øvrige tid af året. Er du motionscyklist og kører stærkt uden at holde pauser, er det udbredte tætsiddende og meget tynde svedundertøj en udmærket løsning, men cykler du i mere moderat tempo over lange strækninger og ofte holder pauser som f.eks pendler og turcyklister, er disse produkter mindre bevendt. Det er almindelig skolelærdom at luft isolerer, så cykeltøj med mere løst snit er en bedre isolator. Dette gælder også for svedundertøj. Det svenske Craft Sportswear har deres rødder i skipsorten hvor det er lidt andre krav som stilles. Deres Comfort Wool sterie er en universal tøj til de rigtigt kolde dage, men stadig velegnet til cykling.
Specifikationer
- Farver: Sort/grå melange
- Pasform: Regulær
- 50 % Bomuld, 22 % Polyester, 24 % Polyamide, 4% Elastane
- Størrelser: S, M, L, XL, XXL
- Sved transport: Medium
- Aktivitetsniveau: Lav til Medium
- Temperaturområde: –5 ºC to -25 ºC
- Pris: Set til kr. 550,-
Afprøvning
Craft Comfort Wool undertrøjen er designet så den minder mere om en pullover end en svedundertrøje, hvilket gør dens anvendelsesmuligheder noget større. Den sort/grå melange er ret stilfuld. Comfort Wool er en kombination af uld og polyester, med hovedvægten på uld. Det giver den nogle naturlige isoleringsegenskaber i kombination med god svedtransport og næsten lugtfri egenskaber over længere tid end de mange rent syntetiske produkter som findes på markedet.
Med et løshængende fit er Wool Comfort tænkt til vinteraktiviter i moderat tempo i temperaturer under frysepunktet. Materialet er uld på ydersiden, der varmer, og polyamid på indersiden, der sikrer god fugttransport. Den tilsatte elastan giver en god strækbarhed. for god pasform og bevægelsesfrihed. Ærmerne er gode lange som gør den god til cykling. Trøjen er uhyre behagelig at have på og fungerer på de helt kolde dage som et fantastisk baselayer som også holder dig varm når de holder pauser. Selv i pulsgrader er den ideel som eneste lag under en vindtæt trøje eller jakke.
Subjektiv føler man aldrig rigtig at blive kold og klam når man stopper op, selv over længere tid . En egenskab som jeg sjældent finder hos de rene syntetiske og meget tætsiddende alternative produkter minded cykelsport. Wool Comfort er også en fin måde at opdage ulds kvaliter uden de ulemper som nogle oplever i rene uldprodukter. Snittet vil for mange syntes meget løsthængende, her kan man alternativ gå en størrelse ned, for at få et mere tætsiddende fit, men igenspå bekostning af isolationen.
Craft Wool Comfort er et lidt sart produkt mht. til vask, så nul vaskemaskine og tørretumbling. Bedst bare med en håndvask ved maks. 30 grader og efterfølgende lufttørring. Produktet fås både til kvinder og mænd i både meget små og store størrelser.
Konklusion
Craft Wool Comfort 2.0 er en meget lækker svedundertrøje til de rigtigt kolde dage og for dem som bevæger sig i mere moderat tempo end cykelsportscyklister. Den er uhyre behagelig at have på og uden grim svedlugt selv efter flere dages brug. Lige velegnet som baselayer eller solo. Et skønt tøj produkt til helt almindelige cyklister.
Link