CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Coboc Torino 527 TEST: Coboc Torino 527
Coboc er ny på det danske marked. Vi har testet deres Premium model fra Torino serien - en elcykel hvor cykel er mere end... TEST: Coboc Torino 527

Udtrykket Alle katte er grå kan man passende bruge om mange elcykler, hvor der er kamp om at kunne tilbyde de stort set samme cykeltyper og motorløsninger “dikteret” af de megastore cykelbrands. Det gør det svært at trænge igennem som lille producent. Men gråt kan godt være anderledes og skille sig ud på sin helt egen måde.  Coboc blev grundlagt 2011 i Heidelberg af to fysikere med rødder i cykelkurer kulturen. Målet var fra  starten at konstruere elcykler der både er lette og ukomplicerede i brug, med en høj FUN FACTOR, eller som de selv skriver “Riding an electric bike that works really well and still looks damn good.”

Efter en Eurobike Gold Award i 2013 fik branded sit gennembrud og efterfølgende har de modtaget flere priser for deres cykler. Den testede Torino 527 er en særlig premium model med opgradering på komponenter og udlagt med de stadigt mere populære 650B hjul.

Specifikationer

  • Ramme: 6000 aluminium
  • Forgaffel: Carbon
  • Motor: Bafang navmotor 36V/250/500 watt
  • Batteri: 380Wh opladning 2,5 tim
  • Rækkevidde: 75 til 100 km
  • Geartrain: SRAM Apex 1 X Horizon 1×11
  • Bremser: SRAM Apex 1 Hydraulic Disc 160/160 mm
  • Kranksæt: Promax
  • Styr: Promax
  • Styrfittig: Arcos
  • Saddelpind: Promax:
  • Saddel: nn
  • Kasette: SRAM
  • Frempind: Promax
  • Dæk: WTB Byway 650 x 47 mm
  • Pedaler: Coboc URB, CNC Aluminium
  • Skærme: Curana C Lite  (ekstraudstyr) kr. 1.700,-
  • Lys: Supernova /Coboc
  • Vægt: 14,5 kg
  • Størrelser: S, M, L, XL
  • Farve: Grå
  • Pris: 40.990,-

Afprøvning
Coboc Torino 527 er en allroad/gravel cykel med 650B hjul.  Design og finish er udsøgt minimalistisk og den er flot og diskret i sin fremtoning med et strøg af tidsløs elegance. Design og smag er selvfølgelig individuel men rent subjektivt, så er der langt imellem at vi her på redaktionen ser en elcykel der i den grad optisk mere ligner en  almindelig cykel end en elcykel. Ja undskyld mig kære producenter men hvorfor skal det være sådan. Det er en fornøjelse at se en cykel uden skæmmende decals og logo på stellet og den grå anoiserede alufinish er let at holde pæn og svær at ridse. Førstehåndsindtrykket signalerer ikke umiddelbart elcykel. Det eneste der vidner om det, er en række lysdioder elegant indbygget i overrøret og det kraftige baghjulsnav der rummer motoren. Design og finish er gennemført ned i de mindste detajler. Tag bare det fuldt indbyggede baglys i stellet eller den strømlinede integration af  skærmsættet der også fungerer som bagagebærer, er detajler der afgjort sætter prikken over i’et.

Torino 527 er en af den slags elcykler, du først bør tage en tur på, uden at koble motoren til.  Her er det første indtryk en sporty letkørt cykel med oceaner af komfort. Natuligvis kan du mærke vægten, men med godt 15 kg er det i den absolutte lettere ende af spektret for elcykler. I modsætning til mange andre elcykler, vil der for de fleste ikke være nogen væsentlige problemer  med at cykle på den uden motoren indkoblet så man kan komme frem uden den helt store udmattelse.

Torino 527 signalerer både sport og livstil, men tag ikke fejl, det er ikke bare en boulevardracer.  Udstyret med en SRAM Rival 1×11 geargruppe,  hydrauliske skivebremser kombineret med  650B hjulsættet og brede WTB Horizon dæk gør Torino til den perfekte citycruiser der gør både en hullet cykelsti og en bred grusvej til en fornøjelse at cykle på. Ingen selvpineri her, det er Cruise Control når det er bedst.  Hertil kommer et af markedets bedste lys systemer fra Lupine som også er handy ude på en mørk lande- eller skovvej. Den diskrete Curona bagagebærer er altid klar til at håndtere din cykeltaske så du kan ankomme til arbejde stilfuldt.

Coboc benytter en navmotor fra Bafang der fødes af et indbygget batteri i skrårøret.  Det betyder at al opladning altid skal foregå ved cyklen. Det er prisen for det flotte diskrete design. Opladningen forgår via den medfølgende oplader og et stik med magnetfatning der sættes i på undersiden af overrøret. Her sidder afbryder/funktions knappen også. Et kort tryk og den tænder i enten mode 1(blå) eller mode 2 (grøn) afhængig af hvilken der blev brugt sidst da man slukkede for den. På oversiden sidder en række lysdioder (5 stk der indikerer batteristatus) To hurtige tryk skifter man mellem de to drive modes. Et langt tryk og lyset tændes, endnu et langt tryk og kun lyset er tændt men motoren off. Et langt tryk igen og den power off. Systemet går i standby mode efter nogle minutter.

De to motorindstillinger er forudprogrammeret men kan indstilles helt individuel på tre parametre, Assistance Level, Start Boost og Ekstra support,  der kan gemmes på en medfølgende app.  Du kan f.eks oprette en til by og en til bakker. Det kan man få meget tid til at gå med at eksperimentere med da hver af de tre indstillinger kan stilles i 10 forskellige step fra ingen support til maks support.

Ud over motorindstilliger kan  appen også vise alle de basale cykelcomputer funktioner som hastighed, distance og ladestand på batteriet. Lyset kan tændes og slukkes og du kan navigere.

Bafang motoren i kombination med Coboc styringen, er lidt atypisk for elcykler. Der er i og for sig masser af trækkraft i motoren men selve styringen er mere throttle end  pedelec, hvor det er svært at mærke forskellen uanset kadence og belastning i de mange indstillinger.

Trods navmotor er cyklen vægtmæssigt afbalanceret.  Bafang moteren er mindre momentstærk end de meget udbredte centermotorer.  Det virker som en velvalgt disposition at den kun skal supplere din pedalering typisk over lange distancer eller på længere opkørsler. Specielt i de høje indstillinger hvor motoren hjælper mest, snerrer motoren temmelig meget

Plus

  • flot design
  • komfortable køregenskaber
  • mere cykel end elcykel

Minus

  • Motorstøj
  • Prisen

Coboc Torino 527 skiller sig ud fra mængden og kan bedst betegnes som elcykel incognito. med et markant design En elcykel for dem som gerne vil have noget anderledes men på den elegante og diskrete facon, og hvor rugbrødsmotoren stadig er det primære. Prisen kan dog være en hindring for mange.

Konklusion
Coboc Torino 527 er cykel æstetikerens svar på en elcyklen, hvor det primære stadig er den pedaldrevne fremdrift.  Er du på jagt efter en allround by/gravel cykel hvor design har første prioritet og pedaldreven cykling stadig er det primære, er Coboc Torino 527 et godt valg. Og så ser den jo drøn godt ud…

Link

CYKELPORTALEN