CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: AGU Convoy Backpack Urban Click’ngo TEST: AGU Convoy Backpack Urban Click’ngo
Vi tester en smart og funktionel cykeltaske der i et snuptag kan smides på ryggen og vise versa. TEST: AGU Convoy Backpack Urban Click’ngo

AGU har sendt os et af deres nyeste produkter fra deres omfattende cykeltaskeserie, der dækker mange forskellige behov. Convoy  Backpack Urban er en smart taske som både kan benyttes som traditional cykeltaske på bagagebæren samt med et hurtig konverting efterfølgende bæres som rygsæk.

Cykelportalen tester en smart cykeltaske/rygsæk fra AGU

Specifikationer

  • Materiale: 100 vandtæt Bionedbrydelig Bomuld med magnetisk rullelukke
  • Dimensioner: 300 x 380 x 150 mm
  • Volumen: 17 liter
  • Vægt: 1.300 gram
  • Farver: Army Grøn, Beige, Mørkegrå
  • Features:  Udtageligt PC inlæg, undvendig lomme rygsækremme, reflesker
  • Pris: kr. 1.049,-

Afprøvning
Er du vant til de ofte lidt konservative og tekniske cykeltasker, vil du med Convoy blive positiv overasket over dens design, der nærmest er tidsløs klassisk og uhyre elegant i de tre farver den udbydes i. Tasken er i udført i kraftig slidstærkt bomuldsstof. Hertil kommer læder stropper og bærehåndtag.
Tasken har et stort rum på godt 17 liter med magnet rullelukke og en justerbar låserem, som kan komprimeres. Tasken er rummelig og den helt symetriske form med den plane bund gør at den står godt på underlaget uden at vælte.

Inden i tasken sidder en udtagelig lomme til en bærbar/ipad samt et par ekstra lommer. Det er vældig praktisk at den kan tages ud når tasken skal bruges til f.eks, indkøb. På forsiden sidder en ekstra lomme med lynlås samt to rækker med 14 stropper til montering af ekstraudstyr med remme eller kroge.

På bagsiden sidder de justerbare monteringskroge til bagagebæren. Disse holdes skjult og afskærmet af en dækplade med lynlås, når den benyttes som rygsæk. Øverst sidder endnu en lyslåslukke hvor de to skulderremme opbevares. Disse er fastsyet i toppen mens de hægtes på i hver side nederst på tasken med et par kroge. Remmene er fuldt justerbare. Selve skulderemmene er dejligt velpolsterede.

Når taskes sidder på bagagebæren kan den yderligere fæstnes med en velcorem nederst.  Tasken sidder udmærket på ryggen trods manglende polstring, og man mærker ikke beslagene til bagagebæren. Dog ville det have været rart med en lille mavebælte for yderligere fokusering af rygsækken. eller i det mindste en lille rem til at spænde de to rugstropper sammen så de ikke knaver ind i armhulerne. Det er mest udtalt når rygsækken er tungt lastet.

Convoy Backpack Urban er en praktisk taske til dagligdagsbrug til skole eller kontor. Det er yderst nyttigt at kunne tage den med sig fra cyklen og smide den på ryggen. Det forener det bedste fra den traditionelle cykeltaske med det praktiske ved rygsækken, når man forlader cyklen og derved forøger den ens aktionsradius væsentligt.

Konklusion
Vil du gerne have maksimal fleksibilitet mht. transport både på cykel og gående, er den konverterbare rygsæk/cykeltaske fra AGU et godt bud. Samtidig er den flot designet så man kan have den med sig overalt.

Link

CYKELPORTALEN