CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Carrera Foldable Test af Carrera Foldable
Denne samenklappelige hjelm har været på markedet nogle år, men det gør som denne test viser, den bestemt ikke ringere. Test af Carrera Foldable

I en cykelverden, hvor det langt hen ad vejen er udseendet der betyder mere end funktionalitet, er det modigt gjort af Carrera at lancere en cykelhjelm der i den grad går mod strømmen.  Med udgangspunkt i de gammeldags læderhjelme har Carrera lavet en hjelm med samme funktionalitet, men med optimal sikkerhed, noget som den gamle inspirationskilde ikke ligefrem var kendt for. I tilgift har man gjort den sammenklappelig så den er let at opbevare når den ikke er i brug.  Carrera blev grundlagt i 1956 og har til huse i den historiske venizanske by Padovia ikke langt fra Venedig.  Carreras produkter har det umiskendelige italienske over sig som er svært at forklare andet end med amore a prima vista…

 

Ingen tvivl om at Carrera med Foldable deler vandene.  Enten elsker man den eller ej.   Til sidstnævnte,  prøv den på en varm sommerdag og se om du kan finde en “konventionel” cykelhjelm med samme ventilation.
Carrera Foldable  er godkendt efter den europæiske hjelm standard EN1078 der omfatter godkendelse til cykling, rulleskøjter og skateboard, hvilket betyder at den kan benyttes til alle tre disipliner.

Tekniske data

  • Materiale: Inmould foam
  • Vægt: 360 gram
  • EN1078 certoficeret
  • Størrelser: XL/L  L/M og M/S
  • Farver: rød, gul, orange, blå, grå, violet og hvid
  • Vejl udsalgspris: kr. 699,-

 

Afprøvning
Hjelmen ankommer klappet sammen i en gennemsigtig kasse.  Sammenklappet holdes den sammen af en bred rem. Det betyder at den kun er 15 cm bred mod 20 cm når den er klar til brug. På remmen er monteret en karabinhage så man kan klipse hjelmen fast f.eks i sine bukser eller på en rygsæk, når man ikke cykler.  Det viser sig at være temmelig praktisk hvis man cykler i byen og ofte skal have hjelmen af og på.  Yderlige kan man hvis man cykler i almindelige benklæder benytte remmen som buksebens klemme.  Hjelmen er foret indvendig med aftagelige puder i top og sider, der er vaskbare.  Selve skallen er en klassisk In-Mold konstruktion. De enkelte stykker er hold sammen af  6 gennemgående remme.  Fastspændings remmene kan justeres oppe ved ørene og har en kliklås under hagen. I nakken er en elastikrem.  Alt er gjort så simpelt og ligetil som overhovedet muligt.  Det første man bemærker når man får hjelmen på hovedet er bære komforten.

De fleste cykelhjelme kan man tydeligt mærke men med Carrera Foldable glemmer man efter få meter at man har den på. Fordi hjelmen ikke er ud i et stykke, har den fire fuldstændig frie åbninger der giver maksimal luftgennemstrøning og herved afkøling.  Og du mærker straks forskellen, specielt på de varme dage, hvor den er “second to none”  mht ventilation.  Har du prøvet at slide dig op af en bjergstigning i 30 graders varme vil du sætte pris på denne hjelm. Carrera Foldable er den bedste hjelm jeg nogen sinde har prøvet og det uanset, at den egentlig er tænkt til dagligdags brug.  Jeg vil derfor ikke tøve med at anbefale den til alle slags cyklister og specielt hvis du tilhører en af dem som altid har haft det lidt svært med at skulle bruge hjelm. Eneste minus i regnskabet er det lidt aparte udseende.

 

Konklusion
Carrera Foldable er et brag af en cykelhjelm. Den er anderledes, som kun italienere kan lave det og den er praktisk. Bærekomforten i konbination med vel nok den bedste ventilation du kan få for nogen hjelm overhovedet gør den til lidt af et hit. Hvis du tør at skille dig ud er den et hit og vi tøver ikke med at give vores varmeste anbefaling.

Vurdering-5

Link

 

CYKELPORTALEN