CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tern GSD Tern GSD
Genial elektrisk ladcykel med plads til to børn eller 180 kg last, som ikke fylder mere end en almindelig cykel. Sælg SUV'en ! ... Tern GSD

Et af de områder hvor Elcyklen har et kæmpe potentiale er som Cargo/Utility cykel. Tern Bicycles har med udgangspunkt i 20″ hjul med Schwalbe Moto X ballondæk, udviklet en elektrisk ladcykel kaldet GSD, som kan bære to børn eller 180 kg last. Fordi den benytter de små hjul er den kun 180 cm lang, som en helt almindelig elcykel.

Tern GSD er ikke en foldecykel i traditionel forstand, men fordi styr og saddel kan sænkes og foldes er den ikke højere end at den kan finde plads i en mindre stationcar eller under et bord i en lejlighed. Den passer til ryttere mellem 150 og 195 cm, så hele familien kan bruge den. Den store bagagebærer passer til fire cykeltasker eller to børnesæder fra Thule.

 

GSD er udstyret med Bosch Centermotor og har mulighed for montering af to batterier, som giver en rækkevidde på 250 km. Den er udstyret med fuld lys, XL bagagebærer for og bag, skærme, dobbelt støttefod og udtrækbare fodpanel.

“De fleste elcykler på markedet, ligner hinanden, og er baselt set konstrueret som en standard cykel med en motor og et batteri” siger Josh Hon, Tern Team Captain. “Det betyder at alle de design tiltag som findes i en almindlig cykel, bliver overført til elcyklen, hvor de ikke længere giver nogen mening. Tern GSD er en cykel designet omkring en elektrisk motor, hvor man ikke længere behøver at indgå kompromisser omkring nøgle funktionaliteter som komfort og last kapacitet i forhold til hastighed. Med Bosh motoren i kombination med 20” hjul kører cyklen lige så hurtigt som en almindelig størrelse cykel, men med bedre acceleration. De små hjul øger også lastkapaciteten.  Tern GSD er designet omkring en traditionel oprejst kørestilling kendt fra de hollandske cykler, der passer de fleste og er velegnet i byen samtidig med at størrelsen af cyklen er den samme som en almindelig cykel.”

Den nye Tern GSD er tænkt som erstatning for bilen, til børnefamilien, eller som erhverskøretøj for en mindre håndværksvirksomhed. Den bliver præsenteret første gang på Eurobike senere på måneden og prisen bliver godt 4.000 Euro.

Link

CYKELPORTALEN