


Tern præsenterer deres første folde elcykel på Eurobike i næste uge. Med udgangspunkt i den alsidige Link model har Tern monteret en lille 250 watts centermotor fra Bafang med 4 power modes. Batteriet er fikst placeret inde i ramme så det ikke påvirker cyklens kompakte foldemål. Det er et 36V lithium batteri på 374Wh som tillader en rækkevidde på 50 km.
Cyklen er ellers fuldt udstyret med dynamolys, Shimano Nexus 8 gears nav og skærme samt brede Schwalbe dæk. Totalvægten er 21 kg. Den er godkendt efter den europæiske EN standard. eLink D7i ventes på de europæiske markeder i december måned, herunder også Danmark. Prisen bliver omkring kr. 13.500,-
Tern har flere spændende nyheder i ærmet som vi vender tilbage til i forbindelse med Eurobike.
Link
- Tern Bicycles
- Hartje Danmark