CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Lad bilen stå og gå… Lad bilen stå og gå…
På 20 år er der sket et kraftigt fald i antallet af spritulykker på vejene. Men i de sidste seks-syv år er udviklingen stagneret Lad bilen stå og gå…

På 20 år er der sket et kraftigt fald i antallet af spritulykker på vejene. Men i de sidste seks-syv år er udviklingen stagneret. I forbindelse med julefrokostsæsonen opfordrer Rådet for Sikker Trafik flere til at blande sig, når en beruset person vil køre (regionale ulykkestal).

Rådet for sikkert trafik giver gode råd til hvordan du forhindrer din arbejdskollega i at tage bilen efter julefrokosten

Skal du til julefrokost i den kommende tid, så aftal på forhånd, hvordan I kommer sikkert hjem. Og vil en person i selskabet alligevel køre efter at have drukket, så allier dig med andre i selskabet og bland jer.  Opfordringen kommer fra Rådet for Sikker Trafik her ved indgangen til julefrokostsæsonen. For selv om antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i spritulykker på vejene er faldet kraftigt i de seneste 20 år, så er udviklingen stagneret de sidste seks-syv år, viser ulykkestal fra Vejdirektoratet.

Der sker stadig alt for mange meningsløse ulykker på grund af alkohol i trafikken, som kunne have været forhindret. Skal du til julefrokost i den kommende tid, så planlæg på forhånd, hvordan du kommer sikkert hjem, og grib ind, hvis en person finder sine bilnøgler frem efter at have indtaget flere genstande, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Syv gode råd

  1. Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører
  2. Forsøg at tale ham/hende fra at køre
  3. Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
  4. Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen
  5. Tilbyd overnatning
  6. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
  7. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114

Dræbte i spritulykker per politikreds i perioden 2018-2022 (kilde: Vejdirektoratet):

  • Nordjylland: 9
  • Midt- og Vestjylland: 38
  • Østjylland: 16
  • Sydøstjylland: 10
  • Syd- og Sønderjylland: 12
  • Fyn: 24
  • Sydsjælland og Lolland-Falster: 15
  • Midt- og Vestsjælland: 10
  • Københavns Vestegn: 3
  • København 7
  • Nordsjælland: 10
  • Bornholm: 2
    I alt: 156

Læs mere på

CYKELPORTALEN