Mange kører på Mountainbike i skoven og ofte alene. Hvis uheldet er ude kan man ikke altid være sikker på at hjælpen når frem.
Tocsen er et iværksætter team fra Freibourg, der har udviklet en lille Dims til at sætte på cykelhjelmen. Princippet minder om det som nogle af de større GPS producenter tilbyder via deres enheder, med et lille acceleratormeter som registerer bevægelser og stød.
Den lille sensor monteres på hjelmen og via en app registerer den et alvorligt styrt og kan automatisk ringe op til 112. For at eliminere unødvendige opkald ringer den først til dig. Reagerer du ikke videresendes opkaldet med den nøjagtige position. Det er valgfrit hvem du vil have den skal ringe op til.
Foruden nødopkald til venner og 112 vil andre Tocsen brugere også få en notifikation hvis de er i nærheden. PÅ den måde øges sandsynligheden for hurtig hjælp.
Den lille nyttige dims søges finanseret via en crowdfunding kampagne som løber fra den 1 til 30 november på den tyske Startnext platform
Interesserede kan allerede nu tilmelde sig på hjemmesiden og får herved besked når kampagnen søsættes.
Link