CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Spaghetti Cycling Imports Spaghetti Cycling Imports
Spaghetti Cycling Imports er et nyt dansk distributionsselskab som udelukkende forhandler italienske brands med relation til cykling i den dyre ende. Produktprogrammet omfatter hele... Spaghetti Cycling Imports

 

Spagetti-Cycling-Imports02

Spaghetti Cycling Imports blev navnet og det siger næsten det hele.  Ny stor distributør i Norden kun med Italienske cykelprodukter har set dagens lys.  ”Nu har vi i halvandet år drevet cykelforretning og en række aktiviteter omkring cykling og har derigennem fået opbygget et fantastisk forhold til en række Italienske mærker. Derfor er det nu på tide vi går hele vejen og laver et distributionsselskab udelukkende med Highend Italienske Brands med relation til cykling. ” siger Jimmy Trolle der er medejer og Adm. Direktør i det nye selskab

Vi har ikke mindre end 12 Brands i porteføljen og de fleste af dem er store velkendte mærker som Cippolini, Salice, DMT og Dedacciai. Vi har været utroligt heldige med at få netop de mærker vi gerne ville have, og har nu alt fra cykler til hjul, tasker og beklædning i distribution.  Jimmy Trolle fortæller at de fleste af de Brands de har taget ind, er de distributører på i Norden, mens de for nogle enkeltes vedkommende også har de Baltiske lande med.

Vi har cykler fra Cippolini, Passoni, Dedacciai, Kyklos og FRM der f.eks er en af verdens letteste MTB og i øjeblikket benyttes af nogle af verdens elitens bedste Mountainbikere. Tøj har vi fra Pissei der er kendt for deres helt fantastiske Teamtøj, og ikke mindst fra MYN der er et helt nyt mærke kun til kvinder. Derudover har vi hjelme fra LAS, solbriller og hjelme fra Salice og ikke mindst sko fra DMT. Vi har netop fået de helt fantastiske Ursus hjul der findes til både race, tri og mtb og de superlækre cykkel kufferter fra Scicon som bl.a. Saxo-Tinkoff benytter sig af.

Vi har netop åbnet vores hjemmeside http://spaghetti-cycling-imports.com og her vil man kunne læse om vores produkter, finde forhandlere og meget mere. Den er oppe at køre nu, men vil blive yderligere forbedret over de næste uger siger Jimmy Trolle

Planen er at finde 3-5 dygtige forhandlere i hver landsdel og give dem al den hjælp og støtte de skal bruge for at kunne sælge disse highend produkter til deres kunder. Det er vigtigt at vi finder de helt rigtige forhandlere der har tid, viden og energi til at give den fornødne service og vejledning til dette kundesegment. Men det bliver ikke svært for især Danmark er kendt for sine dygtige og dedikerede cykelforretninger.

Vi glæder os utroligt meget over vores udvikling og ser det som et naturligt skridt nu at gå helt over i distributionsleddet. Det bliver spændende at være med til at bygge disse store Italienske Brands op i norden. Vi er parat og ser frem til nogle helt fantastisk år med masser af passion og italiensk design slutter Jimmy Trolle

Spagetti-Cycling-Imports03

Cipollini er italiensk designet og byggede rammer naturligvis designet af selveste Mario Cipollini. Cyklerne er som Super Mario selv aggressive, stærke og helt deres egne. Der fås 5 forskellige modeller.   

Dedacciai var oprindelig specialister i TIG-svejsede stålstel. Metoden sparede vægt, fordi stellets rør ikke behøvede at samles med muffer. Og den gav friere hænder til designerne, fordi man kunne bygge stel med samlinger i alle mulige vinkler. Dedacciai lavede stålstel til Indurains Banesto-hold og senere aluminiumsstel til Ullrichs Telekom-mandskab.

I dag står den industrielle rør-del af Dedacciai-koncernen, som er baseret i Campagnolo nær Milano, for 60 procent af den samlede omsætning, resten kommer fra cykeldelen.Halvdelen af cykeldelen udgøres af fremstilling af stål-, aluminium-, titanium- og kulfiberrør til andre cykelproducenter. Den anden halvdel er den egentlige egenproduktion af færdige stel. Og så er der de supereksklusive stel under navnet Dedacciai Strada, der blev etableret som eget mærke i 2009 – for eksempel Super Scuro-serien af monocoque-stel i kulfiber.

Hvis du har rettet sigtekornet efter noget helt specielt, den slags cykel som du ikke ser andre af på landevejene, så skal du have en Passoni. Passoni er en nichevirksomhed af den slags, som kun findes i Italien. Den eksklusive slags som er særligt specialiseret.

Firmaet fremstiller cykler i det eksklusive materiale titanium. Kun ganske få rammer forlader fabrikken hvert år – de er til gengæld alle håndlavede på bestilling. Her findes der altså ingen standardstørrelser, kun rammer der er bygget til lige præcis dig. Det er lige så unikt, som det er eksklusivt.

FRM bygger nogle af verdens letteste Mountainbikes og de er ikke bare lette men også utroligt smukke at se på. Stort set alt på cyklen laver FRM selv da de mener det er den eneste måde man kan få den perfekte balance mellem lav vægt og høj kvalitet.

Link

 

CYKELPORTALEN