CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Sigma Sport går nye veje Sigma Sport går nye veje
På Urban Media Days i Frankfurt viste Sigma Sport et nyt display, en app og software på en cykelcomputer styringenhed til brug på elcykler.... Sigma Sport går nye veje

Sigma Sport er gammel i gårde når det kommer til deres kerneprodukt cykelcomputeren som de har udviklet og produceret i over 35 år. I den tid er det blevet til mere end 70 mill cykelcomputere.  Cykelcomputerne er stadig Sigma kerneprodukt, men har de senere år fået følgeskab af lygter, værktøj og software.

De senere år har Sigma Sport fået alvorlig konkurence af de GPS specifikke brands som Garmin, Polar og Wahoo.  Med den tidligere testede ROX 12 GPS computer har Sigma nu et produkt som komplimenterer konkurenterne.

Men Sigma Sport vil mere end det. På den i juli måned afholdte Urban Mobility Days i Frankfurt viste de deres nye EOX serie. Med det nye display og smartphone App bevæger Sigma sig nu ind på markedet for elcykler og tilmed som OEM leverandør, da displayet kan tilpasses individuelt til alle motorløsninger og sågar indbygges i stel eller frempind, hvis producenten ønsker dette. Med EOX tilbyder Sigma en kompletløsning hvor alle gængse cykelcomputerfunktioner, navigation og motorstyring kan ses på et og samme display og betjenes af en lille trådløs fjernkontrol ude ved greb og bremser. Via appen kan alle visningsfunktioner konfigureres individuelt på en meget overskuelig og intuitiv måde, lige fra det mest simple og basale til avancerede funktioner.

Sigma har allerede indgået samarbejde med BMZ/Brose, Bafang og Sachs Micromobility. Sigma tilbyder samtidig en Cloud løsning som muliggør analyse af alle data med henblik på service. På Eurobike i næste måned vil vi formodentlig kunne se de første løsninger fra Sigma Sports nye samarbejdspartere.

Link

CYKELPORTALEN