CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Rudy Project Racemaster Rudy Project Racemaster
Ny top landevejs hjelm fra Rudy Project med MIPS og Hexocrush teknologi. Rudy Project Racemaster

I vrimlen af cykelhjelme må alle sejl sættes ind på at lave et design, der skiller sig markant ud fra mængden. Rudy Project Racemaster inkluderer en del forskellige sikkerhedsmæssige features, der skulle gøre den interessandt for en større kreds af cyklister, men desværre til en pris der nok vil afskrække de fleste.

En af de mere betydende nyheder på den nye hjelm kan ikke ses med det blotte øje. Helt i den trendy EPS teknologi med multi stød absorbering har den nye Racemaster fået noget som Rudy kalder Hexocrush teknologi. Frem for at bruge kegler bruges nye sekskantede pyramider med to forskellige blødheder som hver især absorbere både vandrette og lodrette stød. Ud over dette har Racemaster også fået den svenske opfindelse iform af MIPS liner, som du kan læse om her.

Hjelmen er tænkt som en landevejshjelm men der følger alligevel et løst visir med, hvis man skulle få lyst til lidt offroadkørsel eller bare gerne vil have en skyggekant.  På bagsiden er der gjort plads til at sætte dine solbriller sikkert fast. En lidt sjov feature,  som vi næppe tror har nogen effekt, da vortex virvler normal ikke opererer ved så lave hastigheder, men alligevel påstår Rudy Project at hjelmen er optimeret for at reducere Vortex virvler og hermed luftmodstand.

Hjelmen er justerbar med deres eget RSR 9 dial Retention system Der er reflekser på bagsiden og puder som kan tilpasses individuelt.

Prismæssigt er Racemaster en temmelig pepret sag til kr. 2.299,- Den fås i forskellige farver og i to størrelser S/M ( (54-58 cm) og L(58-61cm.

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN