Ritchey går tilbage til rødderne
NyhederProduktnyt 9. november 2012 CYKELPORTALEN
I sidste måned bragte vi en test af en stål mountainbikeramme P-Team fra legenden Tom Ritchey. For den kommende sæson og for at fejre sit 40 års jubilæum lancerer Tom Ritchey endnu en stål hest, denne gang til landevejsfolket. Og nej der bliver ikke tale om en limited edition, så rolig nu der er nok til alle…
Ritchey Road Logic 2.0 er tænkt som en moderne update af en klassiker. Naturligvis i triple buttede stålrør og TIG svejset. Vægten er reduceret og køreegenskaberne forbedret ved at benytte et maskinelt smedet styrrør som passer til pressfit styrfittings. Vægten er herved reduceret med 80 gram i forhold til version 1.0. Rammen er bred nok til at kunne montere dæk helt op til 28 mm i bredden og de forholdvis “bløde” geometri vinkler gør den ideel til lange ture som ikke altid behøver at foregå på gode veje.
Rammekittet der består af ramme og forgaffel vejer henholdvis 1769 og 345 gram. Den fås i seks størrelser fra 49 til 59 cm i spring af 2 cm. Prisen kommer til at ligge på rundt regnet 9000 danske kroner. Det er helt valgfrit om du vil montere nye højprofil kulfiberhjul på den eller gå linen ud og få bygget klassiske hjul med krydsede eger ! Kald mig bare en håbløs gammel nostalgier.
Link