CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

PRODUKTNYT: Exposure Lights PRODUKTNYT: Exposure Lights
  Har du brug for meget lys eller bare vil have det bedste og mest avancerede cykellys på markedet er engelske Exposure Lights et... PRODUKTNYT: Exposure Lights

 

Har du brug for meget lys eller bare vil have det bedste og mest avancerede cykellys på markedet er engelske Exposure Lights et godt sted at starte.  Firmaet blev grundlagt ud fra erfaringer som aktive udøvere af natcykelløb helt tilbage  i 1997.  Disse erfaringer blev omsat i produkterne da firmaet i 2005 officielt blev grundlagt.

I de første år koncentrerede firmaet sig om det engelske marked, men efterhånden er navnet blevet verdenskendt næsten udelukkende ud fra brugertilbagemeldinger som et lygtesystem man kan regne med.  Modsat tendensen bibeholder Exposure Lights deres modeller gennem flere år og forbedrer dem løbende med den nyeste teknologi, fremfor hele tiden at lancere “nye” modeller i en anden indpakning. Flere af deres forlygter er ude i MK 7 udgaver.
Exposure Lights udvikler deres systemer udelukkende på LED teknologi og genopladelige batterier. I modsætning til næsten alle andre producenter af High End lygter er batteriet indbygget i lygtehuset, så brugeren får en  en forholdvis kompakt og let enhed og er fri for den løse batteripakke og kabel som ofte er besværlig at finde plads til.


Reflex Mk. 1
Dette er Exposure Lights nye topmodel og den første “intelligente” lygte på markedet der måler på omgivelserne og automatisk regulerer lyset derefter. Når du cykler langsomt f.eks på stigninger skruer den selv ned for lyset for at spare batteri mens den giver fuld power op til 2200 lumen når farten øges.  Det sparer på batteriet og du har altid kun det lys du behøver til den givne situation.  Der er 11 forud programmerede indstillinger. For den avancerede bruger er det muligt selv at programmere den. Lygten kan brænde 2 timer på fuld styrke og helt op til en uge i pendler mode.
En så teknisk avanceret cykellygte har naturligvis sin pris omkring 5000 kr. , men som forbruger kan vi håbe på at udviklingen langsomt forplanter sig ned i de mere opnåelige prisklasser.


Joystick Mk 7
Dette er Exposure Lights klassikeren der har været i programmet siden starten. Lystyrken er øget med 25 % siden mk 1 udgaven. Den 87 gram lette lygte giver 400 lumen.  Brændtiden er mellem 2 og 36 timer og den har tre lys indstillinger.  Den er universel anvendelig som stavlygte, cykellygte og hjelmlygte. Prisen ligger på omkring 1500 kr.


Blaze Mk 1
En ting er at kunne se frem for sig et, andet er at kunne blive set bagfra. Blaze er den ultimative batteribaglygte  80 lumen konstant lysende rødt lys.  Som flere af de øvrige produkter kan de kobles sammen med Smart Port Technology der gør det muligt at sætte ekstra batterier, fjernstyre og oplade enhederne.

Exposure Lights produkter er avanceret cykellys som udnytter den moderne teknologi fuldt ud.  Kik ind på deres hjemmeside og læs mere om deres mange spændende produkter.

Link

CYKELPORTALEN