CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Piratens cykelmærke relanceres Piratens cykelmærke relanceres
Eddy Merckx cykelmærket relanceres efter tre års pause Piratens cykelmærke relanceres

Eddy Merckx Bikes annoncerer sin tilbagevenden med et fornyet og opdateret katalog. Den legendariske belgiske rytters mærke genåbner efter en treårig pause under pandemien. Sortimentet består af fem modeller: landevejscyklerne 525 og Mendrisio, gravelcyklen Strasbourg, den alsidige Pèvèle og den retro-designede Corsa.

Stål fra Eddy Merckx

Pandemien pustede for de flestes vedkommende ny energi i cykelbranchen, en energi som så sidenhen er død igen. Men ikke alle cykelbrands var lige heldige, herunder Eddy Merckx Bikes som stort set forsvand helt da virussen lagde verden ned.

Men nu står der jo stærke økonomiske kræfter bag branded som er ejet af Belgian Cycling Factory der bl.a tæller Ridley Bikes. Nu er piratens cykelmærke så tilbage med stort set de samme modeller men med en gevaldig ansigtsløftning.

 

Der er stadig fem modeller i programmet, 525, Mendrisio, Pèvèle, Strausburg og Corsa hvis navne alle har relation til Eddy Merckx legendariske cykelsports karriere. Lighederne med Ridley cyklerne er dog ret slående specielt for landevejs modellerne.

Steel is real
Corsa rækken er i vore cykeløjne de mest interesandte, da de i højere grad signalerer Merckx arven. Corsa-cyklerne har fået et godt ry gennem årene. I 1980’erne blev Eddy Merckx’ stålcykler anset for at være de bedste på markedet.

Eddy Merckx stålcyklerne blev verdensberømte i 80-90’erne på grund af deres enestående kvalitet og komfort. De nye Corsa kommer i tre udgaver. Corsa Mendrisio tiltænkt landevejscyklisten, Corsa Pévèle som er en terrængående allroad cykel og endelig Corsa Strasbourg en rendyrket gruscykel. Læs vores test af Eddy Merckx Strasbourg 71 her

Alle tre Corsa modeller er med rammer i Columbus rør. Der bruges en blanding af Columbus Zona og Columbus SL-rør. SL i Columbus ‘SL’ står for ‘Supper Leggera’ eller superlet. Det er det mest berømte Columbus sæt, der er designet til høj ydeevne. Det er dobbeltstøbte sømløse rør, som er koldbearbejdede.

Columbus Zona-rør er til gengæld meget stærke og holdbare: De har en fremragende modstandsdygtighed og er pålidelige. Alligevel er vægten af denne type rør relativt lav, hvilket resulterer i den ideelle balance mellem vægt og styrke. Stålet består af sømløse rør i 25CroMo4 legering med tredobbelte/ dobbelte stød.

Hver af disse tre modeller fås i fem størrelser; fra XS til XL. Deres geometri svarer til deres modstykker i kulfiber. Cyklerne kan udstyres individuelt eller bestilles som løst rammekit.

Link

 

 

 

 

CYKELPORTALEN