CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Der er et regulært boom af ethjulede cykelanhængere i øjeblikket. Oxtail Bicycletrailer er en af dem. Anhængeren bygges i Portugal og er forbavsende simpel...

Der er et regulært boom af ethjulede cykelanhængere i øjeblikket. Oxtail Bicycletrailer er en af dem. Anhængeren bygges i Portugal og er forbavsende simpel i sin opbygning.
Traileren er opbygget omkring et 20″ BMX hjul og en stålramme som er affjedret via to elastomere. Bortset fra gaflen til hjulet er hele rammen stort set kun et rør, samt et par tværstag til fastgøresle af bagagen.

Tekniske data
Trailervægt: 6,5 kg
Max last 70 kg
Hjulbase fea 145 til 155 cm
Lastområde  50 x 35 cm
Dimensioner sammenfoldet 77 x 40 x 66 cm
Hjul og dæk 20″ x 1,95 (BMX type ERTO 451)
Hængsel som passer på saddelrør mellem 25 og 32 mm

Afprøvning.
Traileren ankommer sammenfoldet, klar til brug. Og efter 4 hurtige operationer er traileren klar.

1.
Man starter med at afmontere saddelpinden og sætte det store noget klumpede beslag på.  Videre elegent er det bestemt ikke.  Det skulle passe til saddelpindsdiameter mellem 25 og 32 mm som reguleres ved hjælp af to medfølgende indlæg. Selve beslaget er meget stift, så det ridser let saddelpinden. Kun kunne kun få beslaget til at fungere uden de medfølgende beslag, så her er afgjort basis for forbedringer.

2.
Anhængeren klappes ud i et enkelt snuptag, lidt ala det man oplever på mange foldecykler.

3
Herefter sættes selve traileren på plads ved hjælp af en stor vingeskruebolt. Selve omdrejningspunktet er foret med to teflonskiver.  Solidt og simpelt.

4
Nu er traileren klar til at montering af baggage eller anden last.  Det kan være alt lige fra den medfølgende taske til en større kasse. Kun fantasien sættes grænsen her.

Der medfølger en lille taske og en ekstra langt elastikbånd til fastspænding. Selve tasken syntes jeg ikke er videre anvendelig, hvorfor selve afprøvning har været foretaget med en anden taske.

Ligesom det er tilfældet med andre ethulede anhængere mærker man ikke meget til anhængeren når den først er på plads. Monteringen på saddelpinden gør at manøvrering går som en leg.  Drejer men anhængeren helt rundt, så den praksist talt står modsat af cyklen kan den kan hele køretøjet stå selv hvilket er meget praktisk.
Ved normal lastning mellem 10 og 20 kg er affjedring stort set uvirksom men ved f.eks den fulde last på de lovede 70 kg bliver den meget aktiv.  Den høje maksimum vægt er ret imponerende og traileren slipper forbavsende godt fra det.
Køregenskaberne er gode og hjulet hopper ikke så meget som andre trailere.

Konklusion
Oxtail anhængeren er et udmærket bud på en ethjulet anhænger, men det mangler endnu de sidste forbedringer i form af en bedre finish og ikke mindst befæstigielsesystemet på saddelpinden, som lader en del tilbage af ønske. Desuden syntes jeg der burde følge en bedre og mere anvendlig taske med. Dog taler den meget rimelige pris og simple konstruktion for traileren.

Pris. Direkte fra producenten 310 Euro inkl. fragt

For funktion og kvalitet giver vi og for pris giver vi

Link

CYKELPORTALEN