CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Overvåg dine cykeldæk Overvåg dine cykeldæk
Hutchinson Conec'tires er den favre nye verden i elektronisk overvågning af dine cykeldæks tilstand Overvåg dine cykeldæk

Cykeldæk er mere end fancy gummiblandinger, korrekt lufttryk og punkteringer. Hvis det står til den franske dækproducent Hutchinson skal vi nu også til at overvåge cykeldækkenes tilstand i realtime. Teknologien er allerede i brug indenfor f.eks luftfart hvor fly og motorere bliver overvåget under hele flyningen, og bruges i den  løbende vedligeholdelse. Visse bilmodeller har allerede alarm sensorer for lavt dæktryk, så hvorfor ikke også cykeldæk.

På Eurobike viste franskmændene en prototype på deres Conec’tires, en lille elektronisk dims, der skal placeres i fælgen omkring ventilen, og som via Blutooth og en App kan fortælle stort set alt om dine dæks tilstand mht til dæktryk og forseglingsvæskens tilstand i tubeless opsætning, og at du er punkteret. Dimsen vejer kun 12 gram og drives at et par små batterier som skulle give en levetid på godt tre år. Sensorfunktionen slås automatisk fra når dækket er i hvile.

Perspektiverne er afhængig af øjnene der ser, både facinerende og lidt skræmmende. Hvis teknologien føres helt ud i yderste  konsekvens, vil den også kunne måle hastighed og vinkling af dækket når du svinger, og ud fra din kørestil komme med anbefalinger til det mest optimale dækvalg, sikkert kun fra Hutchinson, og hvem ved måske får du en sms når de trænger til at blive udskiftet med en adresse til nærmeste cykelforhandler, eller de bliver sendt hjem i abonnementsordning. Hutschinson kan bruge alle de data om dækkenes liv til brug i deres udvikling af nye dæk.  Produktet forventes på markedet i løbet af næste år.

Link

 

CYKELPORTALEN