CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ortre

Nyheder 19. januar 2012 CYKELPORTALEN

Ortre er et nyt australsk cykelfirma, og som vi har set det med andre australske producenter som f.eks. Knog, har “down under folkene”  en...


Ortre er et nyt australsk cykelfirma, og som vi har set det med andre australske producenter som f.eks. Knog, har “down under folkene”  en ny frisk tilgang til cykelprodukter og det at cykle, noget som cykelbranchen altid har brug for.

Det er industriel designer Alex Liauw som står bag firmaet.  Ortre er rettet mod ‘hverdagens cyklister’.  Det nye australske mærke henter inspiration fra folk, der bruger deres cykel til transport, folk, der forstår at cykling er praktisk, økonomisk og sjovt.

Den første opgave af projektet var at udvikle en linje af cykeltilbehør der omfatter en pumpe, låse, og multi-værktøj.  Den andet opgave  var at designe en cykel tænkt til dagligdagsbrug på de korte ture hvor man har brug for at have lidt bagage med.

Ortre Cinco5 er en sjov symbiose af en japansk minicykel og en transportcykel. Resultatet er en lille let bycykel som fås i to størrelser med 20 eller 24″ hjul og hvor bagagebæren er en integreret del af ramme og hvor der er taget behørigt hensyn til de tasker de fleste by mennesker i  forvejen har og som kan konfigureres afhængig af brugers behov.  Cyklen vejer 13 kg.

Et andet af deres produkter er bøjlelåsen Back in 5 lock i et meget flot og afrundet design. Den fås i tre farver.

Selv siger Alex Liauw “With these products, and more to come, we hope to play a part in the future development of everyday cycling”

Produkterne kommer på det australske marked i januar 2012.  Men også export er i tankerne, så Ortre hører gerne fra europæiske forhandlere og grossister.

Link

CYKELPORTALEN