CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nyt elkit til din Brommie Nyt elkit til din Brommie
Med en mervægt på kun 2,5 kg vil du stadig kunne bære din nu elektrificerede Brompton cykel med et nyt elkit Nyt elkit til din Brommie

Den ikoniske Brompton foldecykel har de senere år oplevet en eksplosiv vækst, og senest har de også lavet en High End version i titanium  – læs vores First Ride rapport her–  Brompton har selv en elektrisk udgave af deres lille folder i programmet, men den er ikke særlig vellykket.

Boost Your Brompton er et tredieparts elkit til din eksisterende Brompton

Engelske Boostbike er i forvejen kendt for deres elkits til montering på langt de fleste almindelige cykler. Med udgangspunkt i dem har de udviklet en særlig letvægtsudgave til Brompton foldecyklen der kun vejer 2,5 kg inklusiv motor og batteri.

I modsætning til Brompton’s egen sidder motoren i baghjulsnavet og det lille batteri er monteret i mellemrummet mellem baghjulet og hovedrammen. Det betyder at cyklen stadig kan foldes fuldstændig som den ikke elektrificerede model.  Den lave vægt betyder at cyklen stadig er til at bære.

Fordi Brompton primært er en cykel til de korte distancer i byen, har lang rækkevidde ikke haft mindre prioritet. Således vil cyklen have en rækkevidde på ca. 30 km på en opladning.

Kittet består af et baghjul med motornav der passer til Bromptons eksisterende to gears system og et batteri. Motorsystemet kan styres via en app. til mobiltelefonen eller en ekstra remote enhed til montering på styret, der købes som ekstraudstyr.

Motorkittet er klar til levering i starten af det nye år og kan allerede nu forudbestilles. For de hurtige er der op til 40 % rabat i forhold til den endelige pris som bliver 999 pund.

Link

 

 

CYKELPORTALEN