Nye hjul fra Spinergy
Produktnyt 28. juni 2017 CYKELPORTALEN
Da Spinergy i halvfemserne lancerede deres første hjulsæt med den patenterede PBO-fiberteknologi, der i modsætning til almindelige ståleger er bøjelige, var skeptikerne mange. Læs testen af deres mountainbikehjul her.
Her på redaktionen har vi i mange år anset deres Z Lite for et af de bedste allround landvejshjulsæt på markedet. Nu kommer hjulet så i en nye version med bredere fælg, så den bedre kan honorere de brede dæktyper.
PBO fiberegerne absorberer ujævnheder og reducerer rullemodstanden, og bidrager med en ekstrem styrke. Hver eger indeholder 30.000 fibre, og har en trækstyrke på 1 tons. De ultra stærke og holdbare eger gør, at ryttervægten er ubegrænset. Egerne tilbydes både i den runde Classic-udgave og i den aerodynamiske Aero Bladed.
Fås i standardfarverne sort og hvid men kan bestilles i rød, grøn, orange, gul, pink eller blå med decals i samme farve. Z Lite Disc har 24 lige/2 kryds opspændte eger for at øge både stivheden og holdbarheden og vejer 1487 gram for et sæt. Prisen er kr. 5999,- for et sæt. Vi vender tilbage med en test af de nye hjul hen på sommeren
Link