CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nye dæk og styr fra Zipp Nye dæk og styr fra Zipp
Zipp Service Course nu i blank finish, samt et nyt gravel dæk. Nye dæk og styr fra Zipp

Zipp er på cykelbanen med en række nye produkter. Deres Service Course serie af styr, frem- og saddelpind der hidtil kun har været i sort finish suppleres nu med en ny serie i sølv.

Service Course 70 XPLR Bar
XPLR følger tidens trend indenfor gravelstyr med lettere tilbagebøjet toprør og 5 graders flare i bukket. Desuden er styrenderne vinklet 11 grader udad.

 

Service Course 70 Ergo Bar
Med Ergo appelerer Zipp til de hurtige cyklister  med baggrund i tilbagemeldinger fra professionelle bikefitters og cykelryttere. Toppen er naturligvis ergonomisk udformet med flade profilrør. Rækkevidden er 70 mm. Droppet er 128 mm

Service Course 80 Ergo Bar
Som det originale Service Course 80 styr med 80 mm reach men kun 125 mm drop. Styret er endvidere baguddrejet 3 grader for en mere naturlig håndposition. Samme ergonomiske flade rør som 70 modellen.

Service Course 80 Bar
Klassikeren med ordinært bue og 80 mm reach samt 4 graders bagudvikling for reducering af håndledssmerter i toppositionen. Alle styrene har den samme enhedspris på  kr 399,-

Service Course Seatbar
Zipp klassiske saddelpind er 350 mm lang og fås i med 0 eller 2 mm offset. Saddelpienden fås i de to mest gængse størrelse diameter, henholdvis 27.2 og 31.6 mm.

Service Course Stem
Frempinden matcher Zipp styr og bruger 31,8 mm klampe. Den fås i de mest gængse længder og med +/- 6 graders vinkling eller en særlig +25 grader rise udgave. Pris kr 399,-

Tangente Course G40 Gravel tire
Zipp Tangente landevejsdæk får nu følgeskab af en særlig gravel udgave G40 på 700x40C. Dækket minder en del om  Panaracer Gravel King og WTB Raddler. Det er Tubeless Ready og har en Aramid. punkterbeskyttelse samt de meget moderne tanwall sider. Dæktryk mellem 50 og 55 psi og en TPI casing på hele 127. Vægten er 465 gram. Lidt underligt fås den ikke i en 650B udgave til at matche Zipp 650B gravelhjulsæt. Pris kr. 499,-

Tangente Butyl Tube
For dem som endnu ikke er hoppet på Tubeless bølgen er der også en ny letvægtsslange i Butyl gummi med ventil i aluminium. den passer naturligvis også sammen med tangente dækket og andre dæk med bredder op til 42 mm i 700c. Pris kr 140.-

Link

CYKELPORTALEN