CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny Trek Madone Ny Trek Madone
Trek har i forbindelse med Tour de France offentliggjort deres nyeste versioner af Madone serien for den kommende sæson. Team RadioShark Leopard Trek holdet... Ny Trek Madone

Trek-madone-05

Tour de France er altid et godt tidspunkt at lancerer nye produkter. Trek gør ingen undtagelse men i modsætning til Cervelo som vi omtalte i går er der for Treks vedkommende lidt flere ændringer end bare nye farver på den nye Madone serie.  Vægten for topmodellens vedkommende er blevet reduceret med 25 gram så den nu kun siger 725 gram på badevægten.  Dette er alene tilvejebragt ved omlægning af kulfiberlagene, som har kunnet gøres tyndere uden at miste styrke og stivhed.  Som teknisk interesseret, er det lidt fascinerende hvor langt man kan blive ved med at presse kulfiber teknologien.

Trek-madone-02
Et andet område Trek har arbejdet på er aerodynamik som er forbedret med en nyudviklet Kammtail Virtual Foil tube teknologi. Den specialle udformning af rørene skulle reducerer luftmodstanden specielt på den meget udbredte vind som kommer ind skråt forfra.

Trek-madone-03

Kædestagene er nyudviklet for forbedret komfort og ikke mindst bremseevne ved montage af de nye Direct Mount bremser fra Shimano og Bontrager.  Forøvrigt er montage af bremserne nede ved krankboksen ikke noget nyt. Det sås på racercykler tilbage i firserne men blev opgivet pga af kabelproblemer og opsamling af skidt og vand.

Trek-madone-04

De nye Madone serier kan sammensættes efter eget ønske og bestille via Trek Project One internet siden. En Team RadioShark Lepard Trek replika kommer op i nærheden af de 90.000 kroner.

Link

CYKELPORTALEN