Shimano har altid prioriteret deres topgrupper først, med lancering af den nyeste teknologi som de så efterfølgende lader trænge igennem længere ned i gruppe hirakiet.
Således er det nu Deore MTB gruppen der står for tur og får denne gang en gevaldig opgradering med næsten al funktionaliteten fra topgrupperne.
Den nye Deore serien lanceres som en tre trins raket hvor første trin er M6100 som er med 12 speed. Andet trin er M5100 som har 11 speed og endelig tredie trin M4100 med 10 speed. M6100 er kun med 1×12 mens de to andre kan både bruges med x1 og x2 kranksæt.
Alle komponentdele er opgraderet lige fra de nye kranksæt, til kæder, gearskifter og bagskifter. Kranksættet kommer i 3 forskellige længder på pedalarmene, og er lavet til 1 klinge. Klingen monteres direkte på pedalarmen og bruger Shimanos Dynamic Chain Engagement, som ganske enkelt betyder, at klingens tænder er skiftevis brede og smalle. Det betyder, at kæden bliver fastholdt på klingen, og det minimerer risikoen for, at den kan ryge af.
Bagskifteren understøtter den store 10-51 tands kassetter. Som sine større søskende har den også Shadow RD+ teknologi, der angiveligt giver bedre gearskift og mindre kædestøj. Med Rapifire kan du skifte 2 gear op ad gangen
Bremserne fås i to udgaver med to eller fire stempler så man er godt dækket ind i de forskellige MTB discipliner.
En fin og nyttig ting er at alle grupperne lige fra XTR, XT, SLX og nu også kan sammensættes på kryds og tværs. På den måde kan man op og nedgradere efter hvad man lyster og hvad ens pengepung er til.
De nye Deore grupper forventes på markedet i løbet af juni måned.
Link