CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny hjelmteknologi fra Smith Optics Ny hjelmteknologi fra Smith Optics
Den amerikanske skisports producent angriber cykelhjelmsproblematikken på en noget ukonventionel måde. Det er der kommet en optisk og sikkerhedsmæssigt flot hjelmserie ud af ...... Ny hjelmteknologi fra Smith Optics

Smith-Overtake

Som navnet antyder er Smith Optics kendt for deres sports og solbriller til ski og fiskesport. Men efter at have lanceret en skihjelm med en ret banebrydende teknologi der reducerer skader på hjernen ved styrt væsentligt, forsøger de sig nu ud i markedet for cykelhjelme efter samme princip.

Smith bruger ikke den traditionelle InMould teknologi, men derimod noget som de kalder Aerocore™, som i princippet bygger på den patenterede svenske MIPS (Multiple Impact Protection System) teknologi hvor man isolerer de to hjelm halvdele fra hinanden.

Du kan læse mere om Giro Hjelmbud og MIPS her 

Smith-Forefront

I Overtake og Forefront er den inderste del, der i kontakt med hovedet erstattet med en lodret honeycomb struktur af små hule plastikrør, der både ventilerer, isolerer og tilpasser sig din hovedform.  Ud over øget sikkerhed ved styrt giver det også en optisk meget flot og luftig hjelm. Modellen Overtage er til landevej med integreret cykelbrilleholder, mens Forefront er mountainbikeudgaven med visir og øget beskyttelse i nakke samt beslag til montage af lys eller kamera på toppen.

Prismæssigt ligger de nye hjelme mellem 1500 og 2000 kr afhængig af model. Selvom Smith officielt er repræsenteret i Danmark er de desværre svære at finde ude i butikkerne.

Link

CYKELPORTALEN