CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

M.A.S.S. by S+Arckbike M.A.S.S. by S+Arckbike
Et af de mere underholdende indslag på årets Eurobike stod den kendte franske designer Philippe Starck for. Han har kastet sin kærlighed på elcyklen... M.A.S.S. by S+Arckbike

Starck02

Et af de mere muntre indslag på årets cykelmesse var pressekonferencen med Philippe Starck.  I samarbejde med Moustache Bikes og Giro Helmets har han kreeret en ret specielt udseende serie elcykler og tilhørende tilbehør.  Philippe Starck lagde ud med at fortælle at som han var blevet ældre havde han taget på i vægt. Men nu syntes hans læge det var nok, og anbefalede ham at begynde at cykle.  Måske ikke det mest oplagte valg, men da han fandt ud af at man kunne få elmotor på cyklen var han solgt. Den øgede aktivitet gav også øget appetit, så vægttabet er så som så griner han og slår sig på maven.

M.A.S.S
Den nye cykelserie har fået den kryptiske forkortelese M.A.S.S. der står for Mud, Asphalt, Sand og Snow . der er alle tale om de såkaldte e-mountainbikes og hver model refererer til hvert sit terræn. De fire modeller benytter Bosch centermotor løsning. Mud er en fuldaffjedert 29″ mountainbike med Bosch Centermotor og topkomponenter fra Crankbrothers og Shimano.  Asphalt er en 26″ fuldaffjedret mountainbike udlagt til gadebrug med mtbslicks og en lidt højere gearing. Den er monteret med Shimanos Alfine Di2 elektroniks gearskift.

Starck03

De to modeller Sand og Snow var dog dem som pådrog sig den største opmærksomhed. De er udlagt som Fatbikes med de brede 3″ dæk. Den aparte indpakning er ikke kun for sjov. På Sand er batteri og motor pakket ind i lærred for at beskytte de ædle dele mod de fine sandkorn. På Snow har rammen fået et ægte fåreuldovertræk for at give ekstra varme til batteri og motor for bedre ydelse i kulde.  Sand endvidere udstyret med en enkeltbenet forgaffel.

Selv udtaler Philippe Starck om den nye serie “Apart from the jubilation caused by physical activity, the primary endpoint of  cycling is the perception of fairness and balance. Cycling is one of man’s most powerful accessories. It offers almost endless possibilities with a minimum of material. The bicycle is on the path of dematerialization, which is a symptom of our civilization.” 

Og Emmanuel Antonot fra Moustache Bikes supplerer “This is more than a bike, it’s a machine to generate pleasure through hybrid technology that combines muscular effort with the assistance of an electric motor. The synergy between man and machine occurs naturally and seamlessly allowing users to enjoy the comfort of a motorized two-wheeler  and the agility of a bike”.

Starck01

S+Arckbike tilbehør
Tilbehørslinien er ret speciel og ligner ikke noget andet på markedet. Serien består af en hjelm, handsker, rygsæk og briller specifik for hver model. Hjelmen er udviklet i samarbejde med Giro og er udført i aluminium med en korkindsats. Visiret kan vippes op og ned. Handsker og briller er udviklet i samarbejde med  Causse.

Starck04

I Danmark er Ebike Store i Århus forhandler af Moustache Bikes. Hvornår de nye M.A.S.S by S+Arckbike produkter lander i Danmark er ikke oplyst.

Link

CYKELPORTALEN