Den mørke tid er snart atter over os, og det er tid at finde cykellygterne frem. Men hvorfor dog nøjes med et sæt batterilygter der altid løber tør for strøm på de mest ubelejlige tidspunkter. Med dynamo lys er der altid lys på cyklen 24/7 og har du først engang prøvet et velfungerende navdynamo lygtesystem, er det temmelig svært igen at skulle tilbage til batterilygterne. I tilgift kan du med en af de mange tredieparts converter plugs også få strøm på din mobil og GPS.
Argumentet mod dynamonav blandt hardcore motionister har altid været vægten og rullemodstanden. Det er naturligvis rigtigt, men alt er som bekendt relativt. Et sæt batterilygter specielt hvis de skal kunne give lige så meget lys som et dynamonav kan levere, vejer stort set det samme. Rullemodstanden på dynamonav er de senere år blevet væsentligt bedre og til vintertræning i bælg mørke og kulde vil du næppe bemærke det.
Hunt Wheels har på få år fået etableret sig som et seriøst alternativ til de mere kendte brands. Normalt ser vi kun dynamo hjul på dagligdags cykler, mens det til racer og sportscykler ofte er noget som skal bygges individuelt.
Hunt Wheels er så vidt vi ved den eneste producent der er leveringsdygtige i færdige dynamo hjulsæt, og tilmed hele fire sæt af slagsen både 650B og 700C. Hunt 30 Carbon Dynamo er deres top hjulsæt og med en komplet vægt på kun 1759 gram er det i den lette ende.
Hunt bruger deres brede kulfiberfælg sammen med Son Navdynamo navet der er anerkendt som et af de absolut bedste og mest letløbende nav, Baghjulet er med det letløbende kassettenav med keramiske lejer.
Specifikationer
- Fælge: Unidirectional T24/30 with 3K weave re-enforced spoke holes. Disc specific. 30mm deep, Super-wide 27mm aero U-profile.
- Dæk: Tubeless-ready for lower weight & rolling resistance, featuring H-lock bead-seat for easy and secure tubeless installation. Also works excellently with clincher tyres and tubes.
- Dynamo: SONdelux 12mm with QR adaptor supplied. 3 watt / 6 volt output at 18-19kmh tested to German standard K687 for output requirement.
- Baghjulsnav: HUNT 4Season Disc J-bend spoke hubs with extra bearing shielding. H_CERAMIK freehub coating. SRAM XD Driver available. Centre-lock disc mount, 6 bolt disc adaptors included.
- Aksler: Passer alle størrelser med udskiftlige adaptor QR, Bolt thru 12/9mm, Rear – QR, Bolt thru 12×142, 12×135, 10×135.
- Indeholdt tilbehør: Dynamo universal spade connectors and heat shrink, Tubeless tape & valves, spare spokes, axle adaptors (please fill in the simple form after checkout to select your required size), pair of 6bolt disc adps.
- Vægt: 1759g/sæt
- Pris: godt kr. 9.800,-
Hunt Wheels har tre andre dynamo sæt, der prismæssigt ligger på omkring det halve af top sættet.
Der er mange flere spændende nyheder på vej fra Hunt Wheels der bliver præsenteret i Italien denne weekend, hvorfra vi rapporterer i næste uge, sammen med en mængde andre spændende nyheder fra andre brands.
Link