CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

La Fausto Coppi – En overset klassiker La Fausto Coppi – En overset klassiker
La Fausto Coppi Marathon Race er i dansk sammenhæng lidt af en overset klassiker som bjergivrige motionister skulle overveje at stifte bekendskab med. La Fausto Coppi – En overset klassiker

De udenlandske cykelmotionsløb og specielt dem med en del højdemeter, har for alvor fået tag i bjergivrige danske cykelmotionister.  La Fausto Coppi Marathon, er lidt af en klassiker når talen falder på de italienske Grand Fondo cykelløb. Opkaldt efter den italienske cykellegende Fausto Coppi blev løbet første gang afviklet i 1987 og er siden vokset støt år for år.

Løbet har udgangspunkt i hovedstaden for Piemonte regionen Cuneo. En smukt beliggende by hvor torvet og den lange lige boulevard Corso Nizza tegner den perfekte ramme for starten. Allerede lørdag er der stor aktivitet og rig lejlighed til at se forskellige cykelprodukter og tage de lokale kulinariske specialiteter i nærmere øjesyn. 

La-Faousto-Coppi-02

Starten
Klokken er halv syv søndag morgen og torvet syder af stor aktivitet. På slaget syv lyder startskuddet og den imponerende kortege af ens påklædte cyklister sætter igang. Næsten 2000 havde tilmeldt sig til de to ruter. Den store rute var i år desværre afkortet pga af store snemængder der var faldet i de omkringliggende bjerge i det sene forår og ødelagt mange af de små bjergveje på ruten. Men 150 km og 3500 højdemeter er bestemt heller ikke for tøsedrenge/piger.

Begge ruter har fælles start med kortege ud af byen og deler sig umiddelbart på den anden side af floden. Den lange rute lægger ud med godt 30 km i efter italienske forhold temmelig fladt terræn. Efter godt 50 km starter bjergløjerne med den første stigning op til Montemale-Piatta-Liretta (1002 moh) og efter en kort og meget stejl nedkørsel begynder opstigningen af små snørklede veje til Colle Fauniera (2485 moh). Her kan rytterne få et fortjent hvil i depotet og se nærmere på mindetavlen for Fausto Coppi. Efter den lange flotte nedkørsel, slutter strabasserne af på Madonna del Colletto (1310 moh) inden rytterne atter kan vende forhjulet tilbage mod målstregen i Cuneo.

La-Faousto-Coppi-03

Lukket løb
I modsætning til mange andre motionsløb, er La Fausto Coppi et lukket cykelløb, forstået på den måde at man hele ruten rundt ikke behøver at tænke på modkørende trafik. En herlig ting for det giver mulighed for en mere afslappet kørsel specielt når det går ned af gennem de skarpe og stejle serpentiner sving.

50+ på italiensk
Tag ikke fejl af disse lidt ældre italienske herrer med en smule for meget på sidebenene. Når først de kommer op på deres pedalhest, er de svære at stoppe, ja selv på de stejleste stigninger skal en ung cykelfit dansker tage sig i agt. Essi sono cool…

La-Faousto-Coppi-04

God stemning og fin forplejning
Der hersker en næsten familiær stemning under hele løbet. Alle er søde og venlige og forplejningen på de tre depoter er helt i top, med et stort udvalg af mad og energi til at holde rugbrødsmotoren kørende, for tro mig, det er der brug for.

La Fausto Coppi attitude

Dansk deltagelse
På torvet i Cuneo efter løbet har jeg lejlighed til at tale med et par danskere der havde taget turen herned og først kørt La Mamotte om lørdagen, så lidt som opvarmning griner de. De var begge enige om at løbet er uhyre velorganiseret og der hersker en rigtig god stemning under hele løbet. De 10 danske deltagere blev placeret fra nr. 85 til 442 i årets løb.

Angelo Fausto Coppi 1919-1960
Fausto Coppi blev født i Castellania provinsen Alessandria Piemonte og regnes for etn af de mest betydende italienske cykelryttere. Han vandt Giro de Italia fem gange og Tour de France to gange. Fik kælenavnet Il Campionissimo “mestrenes mester” I 1942 satte han ny timerekord på 45,815 km/t en rekord som holdt i 14 år. Herudover vandt han Lombardiet Rundtfem gange, Milano-San Remotre gange og Paris-Roubaixen gang. Endelig blev han verdensmester i 1953.

La-Faousto-Coppi-05

Løbsfakta
Stor rute 198 km 4500 højdemeter maksimal stigningsprocent 15%, Sværhedsgrad høj.  Lille rute 111 km 2600 højdemeter, maksimal stigningsprocent 14% Sværhedsgrad mellem. Løbet afvikles i juli måned. Prisen ligger mellem 140 og 150 Euro afhængig af hvornår man tilmelder sig. De 100 Euro går ubeskåret til Compo ”Bimbingamba” for handikappede børn. Alle deltagere får udleveret en særlig cykeltrøje og der cykles med elektronisk tidstagning. 

Link

 

CYKELPORTALEN