Alle cykelentusiaster med lidt år på cykelbagen kender Ben Serotto hvis næsten kompromisløse titaniums cykler kunne få mundvandet til at løbe hos de fleste.
Men livet som kompromisløs cykelproducent har ikke været let, og Serotta har haft en omtumlet tilværelse siden starten i 1972, med forskellige investorer og forretnings modeller, inden han i 2013 måtte kaste håndklædet i ringen.
Men passion er ikke sådan at “dræbe”, så under mottoet “Act II begins” er 2020 året hvor Serotta er oppe på hesten igen. I første omgang med tre modeller i hans favorit materiale titanium. Road, Allroad og Gravel.
Det er ikke småpenge der skal hives ud af potentielle kunder, for at Ben Serotta tager svejseflammen frem. Potentielle kunder skal lægge mellem kr. 55.000,- og 80.000,- og et depositum på min. kr. 14.ooo,- for at komme på ordre listen. Men har man set de tidligere Serotta cykler live, er der sådan set ikke så megt at være betænkelig ved. De er State of The Art.
Link