CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kan man vælte en’ Peter Kan man vælte en’ Peter
En spektakulær cykeltype fra da oldefar var ung har fået fornyet interesse med et verdensmessterskab, der afholdes for anden gang i Sverige i starten... Kan man vælte en’ Peter

I en cykeltid hvor alt syntes at gå en anelse for meget op i bekvemmelighed og batterier, er det altid forfriskende at kikke sig til tilbage i tid og se mennesker der lever deres hobby og passion ud i retro stil. Væltepeteren er trods sin alder næsten altid en fast bestanddel på de større cykelmesser. Den netop afsluttede Cyclingworld  Europe som Cykelportalens udsendte deltog på, var ingen undtagelse og denne gang med  relation til vores svenske broderfolk, så vi fik prata lite svenska, midt i det tyske.

Det kræver god balance, forudseenhed og et roligt gemyt. Egenskaber som aldrig går af mode.

Et levn fra viktoriatiden
Omkring 1869 til 1880 i cyklens barndom, steg efterspørgslen efter cykler der kunne anvendes over længere afstande og ved højere hastighed. Da gearsystemet endnu stod for sin vorden, måtte der cykles  radikalt anderledes til værks, hvor forhjulet blev stadig større og større. I England som var helt fremme på “dillen” blev cyklen kaldt  “penny-farthing”, fordi den fra siden lignede en  engelsk penny efterfulgt af en mindre mønt. Andre øgenavne var naturligvis “væltepeter” fordi den stillede store krav til rytteren om fokus og forudseenhed. Det enorme hjul, og den høje gearing sammenholdt med manglende bremser og friløb gjorde cyklen vanskelig at håndtere. Styringen var vanskelig og alle former for forhindringer i vejen var  farlige og kunne sende den uheldige rytter på hovedet i grøften. Faktisk blev det at lære, hvordan man “kørte i grøften”, en nødvendighed for datidens ryttere.

Sidste år stablede en lille grupper entusiaster  det første verdensmesterskab for cykeltypen. Det foregik over tre dage i det sydsvenske.  Deltagere fra 9 lande deltog. Dette har naturligvis afstedkommet en fornyet interesse for det vilde og spektakulære i cyklens mangfoldige verden.  Den 1- 3 juli løber anden udgaven af løbet af cykelvejen. Verdensmesterskabet som er et ægte etapeløb er en oplevelse både for deltagerne og for publikum. Læs mere på sweden3days.

Link

CYKELPORTALEN