CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Indtryk fra SPEZI 2023 Indtryk fra SPEZI 2023
Cykelportalen har været til genfødsel af den Internationale Spezialradmesse nu i det sydlige Schwarzwald. Her er lidt af vore indtryk. Indtryk fra SPEZI 2023

 

Pandemien var hård ved flere cykelmesser, herunder den i Germesheim gennem mange år afholdte Spezialradmesse, der efter flere aflysninger måtte kaste håndklædet i ringen.

Cykelportalen kikkede ind hos den nye Spezialradmesse i Lauchringen der havde over 6.000 besøgende

Den forgangne weekend havde messen så repremiere med ny ledelse og på ny lokation i Lauchringen der ligger i den sydlige del af Schwarzwald tæt på grænsen til Schweiz og Frankrig.

Det er nu liggecykel producenten Wolf & Wolf der står for messen og den foregår natuligvis hvor de selv har produktion. Messen var koncentreret omkring en stor 5.500 m2 stor hal hvor testbanen var en integreret del, hvilket gav en god dynamik. Udendørsarealet var til gengæld en smule kedeligt En teststrækning rundt om hallen. Forhåbentlig kan de fine cykelstier nede omkring floden og skovvejene oppe i terrænnet inddrages i kommende messer.

Vinderne af Erfinder Labor

 

I følge arrangørerne skulle der have været 70 udstillere og omkring 100 forskellige mærker. Alligevel virkede messen ret amputeret i forhold til de tidligere. Men al begyndelse er naturligvis svær og det afholdte ikke rigtigt mange besøgende for at kikke  forbi, for både at se og prøve anderledes cykler. De store tyske liggecykelproducenter var naturligvis tilstede sammen med en mængde små og ukendte producenter. Erfinder Labor er noget som er taget med fra den gamle messe, hvor en række cykelopfindere viser deres kreative og opfindsomme cykelprodukter. I modsætning til stort set alle andre udstillings Awards, er det publikum der afgør hvilke som er de mest interesandte.

Se flere billeder i vores Spezi 2023 fotoalbum

QUAD Velo
Mens vi stadig venter på den meget roste norske Podbike er Hollanske Quad Velo nu klar med deres første serie af en helt lukket firehjulet kabinecykel, hvis største handikap i vores optik, for en større udbredelse, er en al for høj pris på næsten 10.000 Euro sammenholdt med at den kun har motorhjælp op til 25 km/t. De har ingen planer om at øge det til de 45 km/t.

Solar Velomodil
Pedilio kunne til gengæld køre 45 km/t og havde tilmed solcelle opladning. En voksen og færdigbygget konstruktion, der var uhyre velkørende ikke mindst i sving. Til vore breddegrader er den  mindre velegnet pga. den åbne kabine.

Sharvan
Et frisk bud på en foldecykel der passer både til børn og voksne. Med et foldeprincip meget lig Brompton og en mono forgaffel har den i kombination med de små 18” hjul et ret kompakt foldemål på 60 x 66 x 40 cm. Stellet er i et trykstøbt komposit materiale der er ret speciel ved at have nogle udskiftlige dækplader der fås i forskellige farver. Bæltedrev og valg mellem 1 og 11 gear, skivebremser er nogle af de øvrige muligheder.

Det helt unikke ved cyklen er dog den udtækbare ramme der kan forlænges med op til 7 cm. Det betyder at både store og små kan bruge den. Kørselsmæssigt var den dog en temmelig urolig oplevelse med begge hænder på styret.

Læs og se mere om Sharvan Bike  her

Brau Cycles
Spanske Brau har begået lidt af en genialitet. Størsteparten af de ladcykler der findes på markedet kan laste en forfærdelig masse, men fylder ofte meget. Mange almindelige cykelbrugere kan klare sig med meget mindre. Med inspiration fra Brompton foldecyklen, har Brau konstrueret en foldbar ladcykel med 20” hjul.

Baghjulet foldes ind under rammen mens ladet sidestilles og lægges ned og nu fungerer som rullende underlag. Det betyder at den sammenfoldede cykel let vil kunne tages med i en elevator og offentlig transport. Samtidig er den også lettere at opbevare. Cyklen er endnu på prototype stadiet men vil søges finanseret via crowdfunding. Cyklen fik afslutningsvis de fleste publikums stemmer sammen med den oppustelige hjelm vi omtalte på Kolektif messen.

Læs mere om Brau Cycles her

MyBoo
MyBoo har haft god succes med sit bæredygtige koncept med produktion af bambusrammer i Afrika og samling i Tyskland. På messen viste de deres meget flotte nye gravelbike hvis polerede og lakerede bambusramme var lidt af en messestopper.

Link

CYKELPORTALEN