CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Hvad er der nu galt med cykeltasker ? Hvad er der nu galt med cykeltasker ?
Bikepacking er den nye trendy måde at pakke sit pigpak på cyklen. Læs om fordele og ulemper og hvilke faldgrupper du bør undgå.... Hvad er der nu galt med cykeltasker ?

I takt med gravelbikens udbredelse er der opstået et marked for en “ny” måde at transportere sit pigpak på sin cykel.

Hvor man før i tiden satte cykeltasker for og bagpå med bagagebærer og måske supplerede med en styrtaske, er cyklen idag overklistret med alverdens mærkelige tasker og placeringer på cyklen.

Historien gentager sig, læs vores:  På jagt efter solnedgangen

Men ikke alt er lige gennemtænkt og praktisk ude i den virkelige cykelrejseverden. Meget af det er ofte et tilbageskridt i forhold til det “gamle” eksisterende og ofte upraktisk og omstændig i daglig brug hvis du skal bruge det dagligt over lang tid.

Som mangeårig rejsecyklist læres det på den hårde måde. I al beskedenhed har denne forfatter nok prøvet det meste lige fra sammenrullet pigpak fastspændt med remme til cykeltasker for og bag, anhængere og rygsække, samt naturligvis alt det nu meget hipe Bikepacking gear, der i en lind strøm lanceres som verdens vidunder til rejsecyklisten, du absolut ikke kan leve foruden :o)

 

Hvor rejsecyklisme tidligere primært var for oplevelsen skyld, syntes det nu i stadig højere grad at være blevet til en udstilling af udstyr og endnu en cyklist fotograferet på en ensom bjergtop med tungt fotoudstyr og droneoptagelser. Den opmærksomme beskuer, kan så undre sig lidt over hvor de får plads til alt dette fotoudstyr i en’ styr og saddeltaske ;o)

Selvfølgelig kan du rejse jorden rundt på cykel i bare tæer uden gear hvis viljen og en evt velvillig sponsor er til stede ;o)

Det vigtigste er som al an cykling at bruge og vælge det udstyr der fungerer for dig. Og det er primært noget der kommer kun ved ved erfaring.  Er du ny turcyklist/bikepacker, er vores råd at starte beskedent, og i mest mulig grad med det udstyr du allerede har. Det skal jo ikke nødvendigvis altsammen være en rejse på tid og skal du på rigtig langtur kan det ofte være en fordel at blænde lidt mere ind i sine omgivelser fremfor at skrige til himelen som en cykelklovn.

Bliver du af den ene eller anden grund træt af udstyret, dig selv eller landskabet, så hop på et tog eller en bus eller praj en taxa.  Det bliver du bestemt ikke mindre sej af.  Skal din cykelrejse være fornøjelse eller selvpineri og præstationsræs ?

De nye Bikpacking tasker er langt hen af  eventyrvejen både en fin løsning og alternativ til de traditionelle cykeltasker, men på flere punkter springer kæden dog af.

Vægtfordeling og balance
Lavt tyngdepunkt og balance i cyklen fornægter sig stadig ikke.  Specielt hvis du skal cykle lange distancer. Den klassiske tursetup med et par store bagtasker og et par lavthængende fortasker er stadig det bedste.  Dette kan så kombineres med nogle af de nye overrørs og rammetaske inde på stellet.

De store saddelpinds- og styrtasker ser smarte ud og har også sin berettigelse til kortere MTB agtige ture hvor du skal bære cyklen meget,  Men lad værd med at læsse dem for tungt. Tyngdepunkt og balance er stadig en hæmsko når det går nedad  over stok og sten.

Vi ser i stadig stigende grad både producenter og eventyrlige cyklister udstyre deres cykler med mega store tasker monteret på forhjulet. Ingen tvivl, det ser cool ud, men NEJ at have alt sit pigpak kun på det styrende forhjul er NoGo. Det samme gælder sådant set også for de mange turcyklister med megastore bagtasker og en højt placeret styrtaske. Balance i tingene tak. Det gør rejseoplevelsen tifold bedre. Skal du endelig have noget tungere foran, er løsningen med bagagebærer der er monteret direkte på stellet uafhængig af det styrende forhjul meget bedre.  Du ser det specielt på de små foldecykler eksempelvis Vellobike, Tern og Brompton. Men flere fullsize cykler og ladcykler har efterhånden også fundet ud af det.

Fastgøring
Saddeltasker over 10 liter duer i vores optik ikke med remme. De kræver en understøtning, og her er udvalget stadig ret begrænset. Det samme gælder de megastore styrtasker. Det paradoksale er så at vi så næsten er tilbage ved udgangspunktet tasker og bagagebærer.
De bikepacking tasker der er bedst og som kan supplere de allerede eksisterende for og bagtasker  er de store rammertasker til placering inden i diamantrammen eller på toppen af af overrøret. Stellet er cyklens base og derfor også det bedste sted at placere de tungeste ting.

Bekvemmelighed
Skal du på en længere tur er bekvemmelighed langt det vigtigste.  Et par tasker der skal sættes på eller tages af ved at løsne finurlige remme og underlige kliklåse, bliver i længden et irritationsmoment, hvis de skal af og på cyklen hver dag. Her er den klassiske cykeltaske og bagagebærer stadig svær at slå.

God cykelrejse…

CYKELPORTALEN