Godt nyt på klikpedal området
NyhederProduktnyt 10. oktober 2016 CYKELPORTALEN
SPD klikpedal systemet er synonym med Shimano der opfandt systemet og som på mange måder revolutionerede klikpedalsystemet og bragte det ud til en meget bredere målgruppe, der hidtil hav været domineret af det klodsede look klampesystemer til racercykler, der svarer lidt til at give en balletdanser træsko på, men naturligvis velegnet til den professionelle cykelsport hvis ryttere sjældent går en meter…
Shimanos SPD system var oprindelig tiltænkt mountainbike men fik ret hurtigt en universel udbredelse til alle typer cykler og cyklister. Ved udgange af året udløber Shimanos 25 årige patent og det åbner op for en hel hær af nye produkter, hvoraf vi allerede så de første udspil på dette års Eurobike.
Specielt indenfor trial er producenterne DMR Bikes og Sixpack Racing kendt for deres platformpedaler, der nu kommer med SPD kliksystem men både lettere og billigere.
Mange har gennem tiderne enten lavet deres eget system eller brugt Shimanos med små afvigelser, så de har kunnet slippe uden om patentrettigheder, men det rokker ikke ved at Shimanos SPD system er det suverænt mest pålidelige og slidstærke kliksystem på markedet. Cykelportalens gamle redaktør cykler stadig rundt med to sæt Shimano pedaler, PD-M858 og PD-M959, der trods en fremskreden alder stadig fungerer upåklageligt. Så hvorfor skifte noget ud der fungerer… lige bortset fra klamperne
Link