Godt nyt i kampen mod bloddoping

Identifikationen af sporstoffer efter plastik i urinen kan højne chancen for at afsløre atleter, der har benyttet sig af bloddoping. Det viser et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Ved bloddoping gennemføres en blodtransfusion, hvor atleten tapper sit eget blod i en blodpose. Denne pose opbevares i nogle uger, indtil kroppen har gendannet den tabte mængde blod. Når det tappede blod igen pumpes ind i kroppen, vil kroppens blodmængde overstige det niveau, man startede med, hvilket kan fremme præstationsevnen.

Blodposer i plastik. Foto: Vladm/Istock by Getty Images

Metoden er naturligvis ulovlig at anvende i konkurrencesport, men det er desværre også vanskeligt at fange dem, der benytter sig af det. Hidtil har ‘Det biologiske pas’ været antidopingmyndighedernes bedste værktøj til at undersøge, om der er udsving i atleternes blodværdier, og dermed om de potentielt har bloddopet sig. Men nu kan der potentielt være et mere effektivt redskab på vej.

Plastik kan spores tre dage efter gennemført bloddoping
Forskere har nu opdaget, at bloddopede forsøgspersoner har spor af plastik i urinen flere dage efter, at dopingen har fundet sted. Og den opdagelse kan vise sig at bane vejen for en ny metode til at afsløre dopingsyndere, fortæller postdoc Jacob Bejder fra Institut for Idræt og Ernæring:

“Vores studie viste, at vi er i stand til at spore plastik i urinen på alle dem, der havde fået en blodtransfusion, i op til to dage efter bloddopingen er fundet sted. Og på tredjedagen kunne vi stadig spore 2/3 af dem. Der er en meget lille risiko for, at disse sporstoffer findes i urinen af andre årsager – og den risiko kan man minimere yderligere ved at teste atleterne over en længere periode.”

Åbner mulighed for nye metoder i bekæmpelse af doping
Lektor Nikolai Nordsborg, der er institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring mener, at identifikationen af disse plakstikmarkører kan udgøre en landvinding inden for antidoping:

“Med det her studie har vi taget et stort skridt i forhold til at fange flere af de atleter, der bruger bloddoping til at sikre sig en uretmæssig konkurrencefordel. Udover at det er lykkedes os at finde denne plastikmarkør, kan vi også bruge studiet til at konkludere, at det er usandsynligt, at der findes andre af denne type sporstoffer i urinen, som vil være brugbare i forhold til at spore en blodtransfusion.”

Det næste trin inden metoden kan tages i brug af antidopingmyndighederne vil være flere studier, der kan bekræfte og udbygge viden om mængder, tidsperspektiv, effekter på atletens præstationer, individuelle variationer med mere.

Link

• Institut for Ernæring og Idræt