CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Gary Fisher Gary Fisher
Gary Christopher Fisher er amerikaner og født 1950. Han anses om nogen blandt pionererne indenfor mountainbiking. Gary Fisher

På Eurobike mødte vi en yderst veloplagt Gary Fisher og fik et interview.
Gary Christopher Fisher er amerikaner og født 1950.  Han anses om nogen blandt pionererne indenfor mountainbiking.
På det personlige plan har han aldrig været mainstream og er ikke bleg for at skille sig ud ved at iklæde sig farverige jakkesæt og f. eks diamantformede briller.
Dette har været medvirkende til at forstærke indtrykket af en farverig og karismatisk personlighed.
Det ydre til trods, så er Gary stadig en passioneret mountainbiker og cyklist og har altid været med helt fremme med lancering af nye tiltag.

Som tolvårig begyndte Gary at cykle landevejsløb. Hans bedste placering var en andenplads. I 1968 blev han udelukket for at konkurrere da arrangørerne syntes at hans hår var for langt og henviste deres beslutning til en paragraf. Denne blev ophævet igen i 1972 og han kunne atter cykle.

De senere år har Gary vundet en europæisk Trans Alp konkurrence og er CX Master i USA .

I starten af 1975 begyndte Gary at modificere sin Schwinn Excelsior X cykel. Da der på dette tidspunkt ikke fandtes deciderede MTB dele, var de fleste stumper fra en motorcykel, bl.a. tromlebremserne og bremsegrebene. Han var også den første til at montere en tredje klinge foran, forløberen for triple kranksæt. De næste år forsatte han med at udvikle mountainbiken sammen med Joe Breezer og Tom Ritchey.

I starten af 80’erne lancerede Shimano sin første MTB gruppe og Gary grundlagde sin egen cykelfabrik Fisherbikes i 1983.

Gary Fisher største nyskabelse til mountainbiken er vel nok lanceringen af 29” hjul. Der er sådan set ikke noget nyt i så store hjulstørrelser, siger Gary.  For 100 år siden var det rent faktisk standarden.  Det var en stor satsning. Jeg arbejdede med prototypen gennem ca. et halvt års tid hvor jeg hele tiden holdt resultaterne op mod en tilsvarende 26” model. Konklusionen var at den var ca. 3 % hurtigere. Og vi besluttede at sætte den i produktion. Det største problem var at få en fjederforgaffelproducent til at producere de større gafler, men det lykkedes. I dag er alle de store med, så vi har en bred vifte at vælge fra.

De første år var træge men i dag har vi 500 forhandlere i USA.  Det kniber stadig gevaldigt i Europa. Den største hindring her, er at der deltager væsentlig flere i løbene, og større hjul kræver mere plads.  Men jeg er overbevist om at det slår an.
Rygtet siger at Cannondale og Specialized også er påvej med 29″ modeller.

Det kræver en del tilvænning i starten, det svarer jo lidt til at komme op på et dyr med længere ben.

Gary Fisher er ikke bleg for at tilkendegive sin mening.  Han elsker at rejse rundt i Europa, I har meget bedre vilkår for cyklister end i USA, primært pga. af den voldsomme loppyisme som den amerikanske bilindustri lægger for dagen. ”Du drømmer ikke om hvad det lykkes dem at får indført at sanktioner som hindrer udbredelsen af den offentlige transport og cyklismen.”

Gary har i mange år været forkæmper for at producenterne skal lytte meget mere til de helt almindelige cykelbrugere uden den helt store cykelerfaring. De fleste producenter holder sig til pressen og den lille inderkreds af professionelle cyklisterne, mens den almindelige bruger bliver ladt i stikken.  Vi vil fremover satse meget mere på hverdagscyklingen, herunder også foldecykler.

Gary Fisher blev optaget i 1988 i mountainbike hall of fame.

Fakta om Mountainbiken
Mountainbiken historie starter tilbage I midten af halvfjerdserne da nogle californiske cykelfreaks begynder at opfinde cykler med tykke dæk’The Clunkers’

I slutningen af 60 erne er Gary Fisher og Carles Kelly så trætte af den tætte trafik I byerne så de flytter ud I Marin Country. Her stifter de bekendtskab med Joe Breeze og de første Clunkers.

Omkring 1976, organiserer Kelly og Fisher, sammen med Joe Breeze og Tom Ritchey, de første 3 mile lange ”Cascade Fire Trail” nær Fairfax. Ryttere fra hele byen deltog på alle mulige mærkelige cykler, men havde alle en drøm om at eje en af de legendariske Clunkers og slå 2.9 mil rekorden som har et fald på 1600 fod. Deres motto bliver snart Hell’s Angels – “Ride to live and live to ride.”

Schwinn Excelsor var de første cykler, men Breeze and Fisher blev ved at finde veje til at forbedre materiellet. I 1984 blev løbene stoppet pga. af for mange alvorlige ulykker.

Gary Fisher har stadig rekorden på 4 minutter og 22 sekunder. Du kan læse hele historien om Gary Fisher og hans cykler på linken.

CYKELPORTALEN