Efter et par vellykkede cykelferier langs Elben og Donau søgte vi i år nye udfordringer længere sydpå, nærmere betegnet Gardasøens østlige bred. Det blev til en oplevelsesrig cykeluge i strålende solskin.
Turen var arrangeret af Bike Italien af en dansker, der bor dernede som tilsyneladende kender hver en lille sti og flække i hele området.
Vi kørte på mountainbikes, en nødvendighed når underlaget ikke altid er lige jævnt, og terrænet til tider ret kuperet!Dagsetaperne var på ca. 60 km og turene tilrettelagt, så hver dag havde sit specielle præg. Vi kørte for det meste på småveje og stier og var sjældent ude på større trafikerede veje. Prisen for at holde sig langt fra alfarvej var utallige retningsskift og stop for at kigge på kort og vejbeskrivelser. Det tog tid og betød, at vi ind imellem kom i tidsnød og måtte fravælge at gøre holdt ved de attraktioner og historiske steder, vi ellers var anbefalet at se undervejs.
Start i Mantova
Vi startede i Mantova syd for Verona og kørte langs floden Mincio nordpå. Landskabet var fladt, frodigt og idyllisk og den ene majsmark afløste den anden – en udmærket opvarmningsetape. Vort mål var den lille by Pozzolengo, hvor vi blev indkvarteret på et hyggeligt Bed and Breakfast nær byens borg, og hvor vi fandt en lille lokal restaurant. Til aftenmåltidet fik kokken frit spil. Det resulterede i et herligt måltid med italienske specialiteter og lokale vine til en yderst rimmelig pris.
Mindesmærke fra italiens uafhængighedskrig
Næste dag startede med et besøg ved et mindesmærke fra Italiens uafhængighedskrig, San Martino delia Battaglia, et 74 meter højt tårn, hvor man fra toppen havde den flotteste udsigt over landskabet, og hvorfra vi for første gang kunne skimte Gardasøens blanke vand og de omkransende bjerge. Terrænet blev noget mere kuperet, og majsmarkerne afløst af vinmarker. Sidst på formiddagen nåede vi Peschiera, den sydligste by ved Gardasøen, og herfra gik turen opefter til Lazise, en hyggelig middelalderby, hvor man uundgåeligt måtte slå sig ned på søpromenaden med en kold drink og nyde udsigten over søen. Dagens mål var Garda, som vi kunne besigtige fra toppen af en klippe, La Rocca, lige syd for byen. Det var hårdt arbejde at nå derop, men belønningen, en fantastisk udsigt over byen og søen var arbejdet værd.
Malcesine
Denne dag havde vi guide på den første del af turen. Det var rigtig fint – ingen unødige stop for at læse kort, mange spændende oplysninger undervejs. Ruten var lagt på små stier på bjergskråningen, det gik virkelig op og ned, og der blev brug for alle cyklens 21 gear og de brede dæk. Efter 12 km anstrengende kørsel nåede vi op til Creo, hvor vi indtog en velfortjent frokost med en enestående udsigt over søen. Så skulle vi ned ad bakke til vort næste mål, Malcesine. Undervejs blev der tid til en svalende dukkert i Gardasøens klare vand.
Dag 1.
Malcesine blev udgangspunkt for de næste dages udflugter. Første dag tog vi færgen fra Malcesine op til søens nordligste punkt, Torbole. At se det hele fra søsiden var ikke mindre smukt, og undervejs kunne vi betragte det mylder af windsurfere, kitesurfere og optimistsejlere, der boltrer sig på søen. Fra Torbole langs kilometervis af vinmarker og blomstrende azalier til Arco, endnu en hyggelig, gammel by, som samtidig er et mekka for bjergbestigere. Kiggede man opad kunne man se bjergbestigere som bittesmå kulørte edderkopper kravle rundt på de stejle klipper. Nord for Arco ligger bjergene flot på begge sider, og man kører gennem et stort område, hvor kæmpe klippestykker ligger smidt overalt som et minde om det største stenskred i Alpernes historie. Efter en rundtur omkring søen Cavedine rullede vi i ro og mag langs floden Sarca tilbage til færgelejet i Torbole. Herfra valgte vi dog at cykle hjem til Malcesine i stedet for at sejle. Det foregik ad den meget befærdede vej, der går hele vejen rundt om Gardasøen. Med bilerne fløjtende om ørerne sendte vi de små, stille grusveje en venlig tanke!
Dag 2.
Dagen bød på en toppræstation – på den magelige måde! Vi tog kabineliften op til 2000 meters højde til toppen af Monte Baldo. Hvilken stilhed og hvilken udsigt på toppen! Man føler sig meget lille og ydmyg, når man står og kigger ud over et så storslået landskab til alle sider. Nedkørslen foregik på østsiden af bjerget. En herlig fornemmelse bare at suse nedad gennem det ene hårnålesving efter det andet. Dog måtte vi undervejs overvinde en næsten 3 km lang bakke (i opadgående retning!), så vi undgik ikke sved på panden den dag heller. Til gengæld gik det så langsomt, at vi fik tid til at nyde alle de smukke blomster, der stod i fuldt flor. Nedturen førte os ned gennem dalen Val Lagarina, hvor vi endnu engang måtte sande, at vi var i tidsnød og derfor måtte droppe en vandretur, der ad 3000 trin skulle have ført os op til valfartskirken Madonna di Corona, der ligger bygget ind i klippen.
Dag 3.
Efter overnatning hos en lille vinbonde i Caprino blev vi i bil kørt op i 1000 meters højde i Lessianabjergene nord for Verona. Og så gik det atter nedover ad små veje med smukke udkig og mange hårnålesving gennem vinområdet Valpolicella. Et skønt afbræk i cykelturen fik vi i vandfaldsparken i Molina, hvor vi gik rundt mellem talrige vandfald for til sidst at komme ned i en stor fascinerende klippegrotte.
Til Tosca opera i Verona
Fremme ved vort sidste logi – atter et hyggeligt B&B langt ude i vinmarkerne, hilste vi af med cyklerne for at bruge den sidste dag til fods i Verona.Et af turens højdepunkter foregik ikke siddende på cykelsadlen, men på stentrinene i den 2000 år gamle Arena i Verona. Sammen med flere tusinde andre sad vi, udstyret med vin, ost og brød, under åben himmel i den lune aften og så operaen Tosca. Meget stemningsfuldt. Fra arrangørens side var der forslag til at prøve andre aktiviteter, f. eks thermalske bade, white-water-river-rafting og via Ferrata (en speciel form for bjergklatring). Vi mente dog, cykelturen ville give os udfordringer og oplevelser nok, og det holdt stik.
Vi kan varmt anbefale turen til alle, der har lyst til en aktiv og samtidig afslappende ferie. Interesserede som har lyst at gøre turen efter kan finde mere information på Bikeitalien
Tove og Per Boe, Odense
