CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Focus Atlas Focus Atlas
Første dedikerede gravelcykel fra Fokus Bikes er "Made to Lose" gør op med vinder hypen... Focus Atlas

Tyske Focus Bikes er en del af tyske Derby Cycle  der også tæller Kalkhof Bikes. Begge brands er repræsenteret i Danmark gennem den danske cykel detail handel.  Fokus Bikes har gennem tiderne lancerer en række spændede produkter primært indenfor sports cykel segmentet. Med den nye Atlas serie lancerer de nu som en af de sidste større brands en dedikeret Gravelbike.

Focus gør i deres markedsføring et stort nummer ud af at fortælle at cyklen er “Born to Lose” og det er forfriskende anderledes at et brand endelig tør bruge det modsatte af  de evindelige præsentations “vindende og kom først” floskler vi er så vant til.  Selv siger de at Atlas er lidt som en gammel ven. der altid er der og står til tjeneste uanset hvad du byder den, med andre ord, en cykel til at have det sjovt på og opleve nye spor, men stadig med et sportslig islæt.

Der er intet revolutionerende over den nye Atlas, og hvorfor skal der også lige være det. Derimod  får du med Atlas  en solid sportscykel med masse gennemtænkte features der gør den velegnet til cykeleventyret off the beaten track. En sporty udlagt aluminiumsramme med kulfiber forgaffel og masser af plads til de helt brede dæk inkl. de stadig mere populære 650B hjul størrelser.  Hertil kommer et righoldigt udvalg af monterings fitting både på stel og forgaffel til alt fra skærme, bagagebærer, vandflasker og Bikepacking tasker.  Focus tilbyder endvidere deres egen dedikerede Bikepacking taske serie til Atlas. En smart detajle omkring kablerne  der er ført ned inde ved styrfittingen, så de ikke kommer i kambolage med en evt. styrtaske.

Den nye Atlas tilbydes i fire udstyrs varianter. Topmodellen med Shimano GRX 800 serien i x1 setup. De to næste modeller er med en blanding af GRX 600, 400 og 105 og med x2 gear setup.  Alle modeller har udstyrspakke og dæk fra WTB. Standard er cyklerne monteres med 700C hjul, men der er intet i vejen for at sætte et sæt  650B med de helt tykke dæk på den.

Den sidste model i serien er en komplet udstyret bikepacking/turcykel model med bagagebærer, skærme og dynamo lys.  Vægtmæssigt ligger de fire modeller mellem godt 10 og 12 kg. Prismæssigt kommer de til at ligge mellem kr. 13.990,- og kr. 25.990,-

Vi er blevet lovet en Atlas 6.8 til test, som vi vender tilbage med i løbet af det tidlige forår.

Link

CYKELPORTALEN