CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Elektriske nyheder fra Bergamont Elektriske nyheder fra Bergamont
Bergamont viste nye e-Bikes i Fribourg i forrige måned. Elektriske nyheder fra Bergamont

Midt i juli måned præsenterede Bergamont nye 2020 produkter i Givisiez nær Fribourg. Bergamont med base i Hamburg, er en del af Scott Sports omfattende produktportefølge.  Bergamont præsenterede fire nye modeller hvor fremdriften sker med motor. To af dem byggende på eksisterende ikke motoriserede modeller og to helt nye transport/lad cykler som Bergamont forventer sig rigtig meget af og som de anser for et nyt voksende segment.

E-CARGOVILLE LJ 70
Dette er en modul opbygget ladcykel udstyret med Bosch nyeste Cargo Line motor og et kraftigt 625 wH batteri som sidder  i styrstammen. Der er gjort plads til yderligere et batteri på saddelrøret, så kapacitet og rækkevidde fordobles.  Cyklen har nyeste generation trinløse gearnav fra Enviolo. Lastefladen som kan udstyret med en række forskellige moduler er 70 x 45 cm, og kan laste op til 90 kg.  Den maksimale systemvægt er 220 kg.

E-CARGOVILLE BAKERY
Den lidt mindre og mere kompakte E-Cargoville Bakery kan laste 30 kg der fordeles med 25 kg bagpå og 15 kg foran på de specieldesignede kraftige bagagbærer. Motorsystem og gear er det somme som på LJ70. Cyklen har lavt tyngdepunkt og lav indstigningshøjde så den er velegnet til alle typer cyklister.

E-GRANDURANCE
Bergamont har taget udgangspunkt i deres populære Grandurance Gravel serie og monteret den med Fazua lette og elegante motorsystem. Den komplette cykel vejer 15 kg og er monteret med Shimano nye GRX gravel gruppe, som vi snart bringer en test af. Det smarte ved Fazua motoren er at den helt kan afmonteres sammen med batteriet, så cyklen kan bruges som en helt almindelig pedaldrevet cykel uden den ekstra vægt.

E-HORIZON FS
Med E-Horizon henvender Bergamont sig til dagligdagscyklisten og tur og rejsecyklisten. Affjedringen tager de værste bump af cykeloplevelsen og kan vel egentlig kaldes cyklens svar på en SUV.  En stor behagelig og universelt anvendelig cykel til mange formål.

Bergamont distribueres i Danmark gennem Scott Sports som oplyser tilgængelighed og priser for de nye modeller.

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN