CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Elcyklens svar på Tesla Elcyklens svar på Tesla
Reevobike er en banebrydende ny elcykel hvis særkende er de navløse hjul. Elcyklens svar på Tesla

Ingen tvivl om at Elon Musk’s Tesla tog en sovende bilbranche på sengen, der først nu reeelt set er vågnet op til dåd og viser nogle kvalificerede modsvar.  Om det samme gentager sig for cykelbranchen, nu hvor Reevo Bikes er på vej med en navløs elcykel der ikke ligner noget andet, vil kun tiden vise.

ReevoBikes er en division af det amerikanske  Beno Technologies der arbejder indenfor forskellige mobilitet løsninger. Reevo  er en helt unik elcykel hvis største særkende er de navløse hjul. Princippet med navløse hjul er ikke noget nyt, men er aldrig rigtig slået an. Måske tiden er inde nu hvor der er kommet motor på størsteparten af de cykler der smides over desken.

At kalde Reevo for en elcykel i traditionel forstand yder den ikke fuld retfærdighed. Den er i højere grad et tohjulet køretøj som i langt højere grad end eksisterende elcykler udnytter det potentiale i at have en elmotor indbygget.

Således trækker motorerne direkte på hjulene. Den har elektisk støttefod som selv foldes ud/ind når man stopper/starter. Den har et kraftigt lyssystem og en connectivitet mht til tyverisikring, sporbarhed og navigation. Således benyttes et fingerfølsomt system som vi kender det fra smartphonen til at låse forgaffel og motor bare ved tryk på en knap.

En ekstra bonus ved de navløse hjul er at der kan monteres et sæt bæretasker direkte inde i hullet til transport af indkøbsvarer og andre ting. Som det er lovmæssigt befalet fås den både i en EU og US udgave med henholdsvis 250 og 700 watts motorsystem.

Prisen er endnu ukendt men Beno hævder at den vil være konkurrencedygtigt med eksisterende elcykler i samme klasse. Reevo har allerede fået 85 % tilkendegivelser fra interesserde købere som kan se frem til 40 % reduktion i den endelige pris.

Link

 

CYKELPORTALEN