CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ebsen Bikes bliver en del af den store tyske cykelgrossist Hermann Hartje Ebsen Bikes bliver en del af den store tyske cykelgrossist Hermann Hartje
Ebsen Bikes bliver til Hartje Ebsen og kommer på tyske hænder Ebsen Bikes bliver en del af den store tyske cykelgrossist Hermann Hartje

Med den stadig stigende Omni Channel distribution og flere og flere Direct to Consumer forrretnings modeller, har mange af de danske cykelgrossister det svært. Senest har Storm Denmark måtte dreje nøglen om og Bjarne Egedesø har måtte indskrænke gevaldigt og er flyttet fra deres kæmpe domicil i Tietgenbyen til mere beskedne lokaler i centrum af Odense.

Andre som Cycle Service Nordic er kommet under Accell gruppens beskyttende økonomiske vinger og ekspandere voldsomt. De udvider til stadighed deres portefølge af alle de mest betydende cykelmærker på det Skandinaviske marked. Noget som giver dem en yderst fordelagtig position for prissætning og styring af markedet.

Hartje overtager Ebsen Bikes
Fra 6. Januar 2020 har den familieejede danske cykelgrossist Ebsen Bikes overført alle sine aktier  til Hermann Hartje KG, Hoya. Som HARTJE EBSEN A/S bliver de et datterselskab af HERMANN HARTJE KG.  HARTJE EBSEN A/S vil fungerer som et særskilt firma, nu med opbakning fra en større tysk organisation med stor viden indenfor bl.a. El-cykler samt Cykel-dele.

Firmaet vil fortsætte med at designe og udvikle cykel-modeller indenfor deres Cykel-mærker; EBSEN, EBS og REMINGTON naturligvis som altid tilpasset det danske marked. Senest har Ebsen indgået en aftale med Cycling Sports Group om distribution af GT cykler i Danmark.

Peter Stricker Ebsen udtaler:
“Vi har ledt efter en mulighed for at udvide vores forretning og fundet den i familievirksomheden HARMANN HARTJE KG, der har eksisteret siden 1895 og er en af ​​de førende producenter/grossister af cykler og dele i Tyskland, Østrig og Benelux.

HERMAN HARTJE KG er velkendt for mærkerne; VICTORIA, CONWAY, EXCELSIOR, COUNTOURA og såvel som eksklusive distributører af TERN, i:SY og adskillige tilbehørsmærker. HARTJE EBSEN A/S kombinerer vores langvarige, succesrige tilstedeværelse på det danske marked med ekspertise, økonomiske styrke og fremragende service fra HERMANN HARTJE KG. At blive integreret i HARTJE-familien åbner fuldstændigt op for nye og spændende muligheder og sikrer vores eksistens på det danske cykel marked langt ud i fremtiden.

Vores mål er bl.a at på sigt at udvide vort marked på det skandinaviske marked, hvilket ligger i forretningsplanen. Der vil ikke være nogle ændringer i kontaktpersoner, CVR nr., mobilnr., adresse. Alt forbliver som tidligere blot vil HARTJE EBSEN A/S blive kraftigt forstærket i form af den synergi der ligger i opkøbet af EBSEN BIKES A/S.
Vi ser frem til dette fantastiske setup og glæder os til at komme ud og frem-vise vores kæmpe Cykel/Cykeldele program.”

Med en sådan disposition står Hermann Hartje endnu stærkere på det danske marked og vil være et godt alternativ til de cykelforhandlere som vil være mere uafhængige og have adgang til nogle andre brands. Hartje har haft eget salgs kontor i Danmark siden 2012.

Link

CYKELPORTALEN