


DesignAffairs har konstrueret en konceptcykel ikke i glas men i det samme transparente materiale som bruges i moderne jagerfly. Clarity rammen og forgaffel er lavet i sprøjtestøbt polymer kaldet Trivex. Dette materiale er oprindeligt brugt som cockpit vinduer i militær helikoptere og jagerfly og er ekstremt stærkt både i kulde og varme omgivelser.
Folkene bag DesignAffairs siger om Clarity: “Vi tror at Clarity Bike kan blive et stort spring fremad for udvikling og produktion af cykelrammer. Designet drager fordel af Trivex materialets meget høje brudstyrke, lave vægt og eftergivende fleksibilitet, noget vi normalt kun forbinder med en gammel italiensk stålramme.”
Fordi rammen kan spøjtestøbes kan omkostningerne holdes nede, hvorfor den vil være oplagt til billige dagligdagscykler. Det er endnu uvist om cykel kommer i produktion, men der er vist ingen tvivl om at produktionsomkostninger vil være væsentligt lavere end selve udviklingsomkostninger. Concept Bike har forøvrigt også bæltedrev. Kronen på værket kunne være et par hjul i samme materiale.
Link