CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Dansk ladcykel kører for internationalt budfirma Dansk ladcykel kører for internationalt budfirma
Larry vs Harry ladcykelfirmaet udvider samarbejdet med DHL til nu også at omfatte det Asiatiske marked. Dansk ladcykel kører for internationalt budfirma

img_0767


Det lille danske cykelfirma Larry vs Harry har indgået et samarbejde med det internationale kurerfirma DHL og har udviklet en ladcykel med elmotor og en tyverisikret kasse, der gør den særligt egnet til pakketransport. DHL introducerer nu den danske ladcykel for DHL-centraler i Asien efter et succesfuldt pilotprojekt i flere europæiske lande.

img_0769

-Vi er begejstrede for samarbejdet med så stor en partner som DHL, fordi det gør os synlige i hele verden. Det er også bekræftende, at være med til at mindske trængslen i byerne, siger Hans Fogh, ejer af Larry vs Harry, som producerer Bullitt-ladcyklen. Firmaet har eksisteret i otte år og har seks ansatte på værkstedet i København, hvorfra cyklerne sendes ud verden.

img_0773

Lige nu kører omkring 75 Bullitt-cykler med DHL-logo rundt i primært Holland og Tyskland. Samarbejdet mellem med DHL og Larry vs Harry lægger sig op af en tendens i hele Europa, hvor virksomheder i byerne i stigende grad er begyndt at erstatte biler med cykler. Det Europæiske Cyklistforbund, ECF, mener, at 50 procent af det lette gods, der leveres i byerne kan flyttes over på ladcykler.

-Bullitt-cyklerne kan transportere omkring 100 kilo på ladet, og vi kan derfor levere på steder, der før var vanskelige at nå i bil. Vi er meget tilfredse, siger Arne Melse, Project Manager, DHL, Holland.

Link

CYKELPORTALEN