CykelSportMessen så første gang dagens lys i efteråret 2008. Messen blev skabt på baggrund af en forbrugeranalyse af ønsker og behov til detailmarkedet for cykler, udstyr samt andet relevant tilbehør inden for high-end markedet. I 2011 blev søstermessen i Kjellerup lanceret med stor succes, og CykelSportMessen består i dag af både en Vest og en Øst-messe, der afholdes hvert efterår i hhv. Arena Midt i Kjellerup og Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena.
De nyeste produkter
Hvert år introduceres alle nyhederne indenfor Race og MTB, på verdens største cykelmesse i Tyskland, som afholdes i slutningen af august. Ved at afholde CykelSportMessen i hhv. ultimo oktober og primo november, har de Race- og MTB-interesserede derfor en unik mulighed for at se og prøve det nyeste grej og cykler for den kommende sæson, ofte før det overhovedet kommer i butikkerne.
Udstillere og mærker
Messerne besøges årligt af op mod 12.000 cykelentusiaster, der er et særdeles købelystent publikum, og CykelSportMessen er hurtigt vokset til at være den største messe for cykel- og tri-entusiaster i Skandinavien med sin brede vifte af udstillere, mærker og produkter. Antallet af udstillere og produkter har udviklet sig meget siden den første messe i 2008.
Sortiment
Hvert år vises et stort udvalg af de største mærker på de to messer, hvilket giver de besøgende en unik mulighed for at se, prøve og købe stort set alt inde for cykler og relateret udstyr, uanset om det er race, MTB eller tri. Messerne byder også på et stort udbud når det gælder rejser, træning, ernæring og meget andet.
Underholdning
De seneste år har besøgende haft muligheden for at høre spændende foredrag med cykel- og trisportens top elite, bl.a. Ole Ritter og Rasmus Henning. Foredag kan opleves fra de store scener i hhv. Kjellerup og Roskilde, hvor der er plads til både siddende og stående publikum. Messeprogrammet vil i 2015 byde på endnu flere foredrag end tidligere.
Øst udvider
I 2015 udvider vi messen i Roskilde med 2.600 m2, når hal D tilføjes til listen. Hallen er den nyeste og største af Roskilde Kongrescenter’s 4 haller, og skal bl.a. danne rammen om en helt ny testbane, hvor de besøgende har mulighed for at prøve alle de nye modeller som vises på messerne.
Tid og sted
Arena Kjellerup 24-25 oktober
Roskilde Kongrescenter 7-8 november.
Link