CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykelforhandlernes svar på JustEat Cykelforhandlernes svar på JustEat
Ny dansk platform for delecykler vil give danske cykelbutikker og ejere af feriehuse og campingpladser mulighed for at udleje cykler mere enkelt, smart og... Cykelforhandlernes svar på JustEat

Nu kommer Just-Eat for cykelbutikker. Ny dansk platform for delecykler vil give danske cykelbutikker og ejere af feriehuse og campingpladser mulighed for at udleje cykler mere enkelt, smart og sikkert.

En dansk deleplatform for cykler vil være cyklernes svar på Airbnb i Danmark. BookNBike.eu som hjemmesiden hedder, er stedet, hvor cykelbutikker og ejere af sommerhuse og campingpladser kan stille cykler til rådighed for danske og udenlandske cykelturister. BookNBike blev oprindelig lanceret i sommeren 2019, men i 2020 forvandlede sitet sig til en cyklernes svar på AirBnb og Just-Eat.

Cykelturisme er en populær ferieform i Danmark. Det er det fordi Danmark har et ry som cykelvenligt land, gode og smukke cykelruter  og så er det nemt at finde overnatningsmuligheder.

I 2017 besøgte 1,7 millioner cykelturister Danmark. Derfor vil den dansk-baserede portal for delecykler BookNBike gøre det lettere for cykelturister at booke cykler hos primært danske cykelhandlere og ejere af campingpladser og feriehuse nemt og sikkert.

BookNBike har på grund af Corona-virus valgt at stille sin service gratis til rådighed for cykelbutikkerne i 2020. Normalt tager platformen en kommission på 10 procent af lejeprisen. BookNBike-stifteren Hassan El Hani tror ligeledes at cykelturisterne vil værdsætte personlig service og betjening som supplement til de mange anonyme private og kommercielle udlejningscykler i de danske byer.

Derudover tror Hassan El Hani også på, at sitet kan være med til at synliggøre danske cykelbutikker og sommerhus- og campingplads-ejere, som ønsker en ekstra indtægt ved at tilbyde cykeludlejning på den danske deleplatform.

Cykelturisme i tal

  • I 2017 var der 1,7 millioner cykelturister i Danmark
  • Udenlandske cykelturister: 1 million
  • Danske cykelturister: 700.000
  • 72 procent af de udenlandske cykelturister foretrak at overnatte i feriehuse
  • Næsten hver tredje danske cykelturister foretrak (27 %) foretrak overnatning i feriehuse
  • For danske cykelturister udgør camping næsten halvdelen af overnatningsformen (47%), mens dette kun gør sig gældende for 15 procent af de udenlandske cykelturister.

Kilde: VisitDenmark.dk

Sådan fungerer BookNBike
Hjemmesiden hedder www.booknbike.eu
Alle kan oprette en profil via Facebook eller en Google-konto. Herefter kan man udleje sin cykel på portalen. Udlejer: BookNBike tager normalt 10 procent af prisen til drift af portalen. I 2020 er servicen gratis for udlejere.

Kontaktinfo:
Hassan El Hani, stifter af BookNBike og Cphbiketours.com
40600440

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN