CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Igen damp i cykelhjulene for Copenhagen Bike Show Igen damp i cykelhjulene for Copenhagen Bike Show
Skandinaviens største cykelmesse har igen fået vokseværk og vender atter tilbage til lokomotiv værkstederne Igen damp i cykelhjulene for Copenhagen Bike Show

Om godt en måned er det atter tid til en dansk cykeludstilling. Copenhagen Bike Show havde i 2023 stor succes med mange besøgende og foruden de store danske cykelgrossister, der nu for alvor har taget messen til sig og ser ud til at komme igen, deltog også flere udenlandske giganter som Gazelle, Hartje Ebsen og Batavus.

Copenhagen Bike Show atter tilbage i lokomotiv hallerne den 2 – 3 marts 2024

Da Copenhagen Bike show første gang slog dørene op i 2015  foregik løjerne i de ikoniske lokomotiv værksteder hvor datidens dampdrevne lokomotiver blev serviceret og repareret.  Nu vender messen så tilbage til lokomotiv værkstederne og fordobler udstillingsarealet.

I følge Christian Ritter har tilslutningen til dette års messe været overvældende, så det lover godt for de mange cykelentusiaster der er på udgik efter de nyeste cykeltrends.  Når dette læses skulle deres hjemmeside været opdateret med udstillerne for 2024. I samme ombæring løfter Christian også sløret for planer om en kommende cykelmesse i Stockholm i 2025.

Messen er åben lørdag – søndag den 2-3 marts. Begge dage fra kl. 10 – 16. Det er allerede nu muligt at købe billetter her. Vil slippe for at stå i kø bliver der oprettet en særlig VIP indgang mod lidt ekstra betaling inklusiv en lille gavepose, hvor det er muligt at komme indenfor en time tidligere.

Link

CYKELPORTALEN