CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Copenhagen Bike Festival Copenhagen Bike Festival
Tag til cykelfestival i København den 3-4 september Copenhagen Bike Festival

I år byder Copenhagen Bike Festival på cykelaktiviteter af vidt forskellig karakter. Der bliver noget at se på og noget at prøve for alle aldre. Den gode stemning er vigtig og der arbejdes på at skabe fællesskabsfølelse og interesse bredt for cykling og cyklisme. Alt sammen set i forhold til den grønne omstilling og klimakrisen.

Copenhagen Bike Festival skydes igang den kommende weekend, med masser af forskelligartede aktiviter

Programmet som det ser ud nu.

Program lørdag den 3, september

  • 10.00-18.00 heldagsaktiviteter
  • Cykel Stalden har et stort antal ombyggede cykler man kan prøve. Sjovt for alle aldre.
  • Virtual Reality – oplev København på cykel virtuelt.
  • Teknik- og legebane ved Holmen Dirt.
  • Fotohjørne – tag sjove cykelbilleder
  • Damsko Bikes – salg af vintage cykler.
  • The Refugee Bicycle Club – hjælp flygtninge med cykler.
  • Bikepacking Corner.
  • Skattejagt på cykel.
  • Salg af øl, mad, is og kaffe.
  • Ture og andre aktiviteter

Program søndag den 4 september 

  • 10.00-10.30 Morgenmad
  • 10.00-14.00 Graveltur med Recycles.
  • Start fra Recycles butik på adressen Dybbølsgade 59, 1721 København V. Retur til Israels Plads. Ruten går Amager rundt. Tilmelding på Facebook event.
  • 10.00-14.00 Cykling er opdagelse.

Tag med ud på en guidet tur hvor det handler om nysgerrighed og lysten til at opdage nye steder i byen og ude i Københavns omegn. Cyklen er det perfekte transportmiddel til at udforske nye omgivelser. Hvis du nyder at vække sanserne til live (og måske skyde nogle fotos) ved at undersøge de mindre kendte hjørner af København og omegn, så kom med ud. Turen er cirka 40-45 km. og vi cykler på blandet underlag (asfalt og grus), i normalt tempo (15-18 km/t). Vi laver foto-stops og et café-stop undervejs. Alle typer cykler er velkomne. Guide Martin Paldan. Tilmelding på Billetto.

  • 11.00-13.00 Ladcykeltur.

Cykeltur rundt i byen på ladcykel. Medbring din egen cykel. Tilmelding på Billetto.

  • 11.00-16.00 Loppemarked.

Buddha Bikes holder deres traditionsrige loppemarked med cykelstumper ved deres butik. Adressen er: Emblasgade 175, 2100 København.

  • 12.00-14.00 Kaffe- og kagetur

Vi cykler en tur i byen og lægger vejen forbi en udvalgt café. Egenbetaling. Tilmelding på Billetto.

  • 13.00-16.00 Tour de Cykelbutik

Vi besøger tre af Københavns markante cykelbutikker. Guide Mads Wulff. Tilmelding på Billetto.

  • 15.00-16.30 Cykelinfrastruktur i København.

Tag med på en rundtur til markante steder hvor cykel infrastrukturen kommer til udtryk. Guide Jens Erik Larsen fra Foreningen Frie Fugle. Max 10 deltagere. Pris kr. 50,-. Tilmelding på Billetto.

  • 15.00-18.00 Unicycling

Show og mulighed for at lære at køre på ethjulet cykel.

  • 16.00-18.00 Beer Tour

Vi cykler en tur til et udvalgt bryggeri. Egenbetaling. Tilmelding på Billetto.

Link

CYKELPORTALEN