CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Spændende konceptcykel fra Cannondale

Hvorfor er det kun bilindustrien som skal have patent på konceptbegrebet og stjæle al opmærksomheden.

Det vrimler med spændende tiltag indenfor cykelindustrien som f.eks. denne Jack Knife konceptcykel fra amerikanske Cannondale.

Cyklen kom til verden som en del af en design konkurrence for studerende på transport designskolen i Barcelona.
Kriteriet var at designe en futuristisk hverdagscykel til målgruppen mellem 25 til 35 år.
Designet skulle afspejle dynamik og effektivitet i kombination med praktisk brug for den typiske bruger i situationer som daglig pendling eller længere weekendture.

Ud fra skitser blev Hollandske Philippe Holthuizen og spanske Rodrigo Clavel udvalgt til at konkretisere deres projekt sammen med Cannondales Udviklingsafdeling.

Det var vigtigt at konceptcyklen kunne indpasses i Cannondales design filosofi, ved brug af HeadShok affjedringen og Lefty enkelt bens forgaffelen. Desuden blev Cannondales System Integration også tilføjet i form af integreret lys og kraftoverførsel.

For at bevare et rent design og lav vedligeholdelse er kraftoverførsel hydraulisk.
Desuden kan cyklen foldes for at lette håndtering og opbevaring. Dette sker i selve hovedrammerøret som har givet navn til cyklen Jack Knife eller foldekniv på dansk.

Selvom der ikke på nuværende tidspunkt er planer for at bringe cyklen i produktion, skal man aldrig sige aldrig. Fremtidens cykeltransport ligger ikke langt ude i fremtiden måske 2015.

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN