CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Byman Cykler udvider med sportsartikler og en ny website og onlineshop

Byman cykler er en af Københavns ældste cykelforretninger. Oprindeligt var der både en cykelforretning, et konditori og en fiskeforretning i de lokaler, der nu omfatter Byman. Det gamle fine konditoriloft samt fiskehandler stengulvet ses stadig i butikken. Men, der lugter ikke længere af sild og Sara Bernard kager!

I 1987 købte Michael Engkilde og Henrik Lundstrøm Byman cykler af finnen Thorbjørn Byman. Henrik solgte sin andel og købte Søgade cykler. Mark Johnsen trådte hurtigt til som medejer og drev indtil januar 2002 forretningen sammen med Michael. Februar 2002 overtog Dan Gissel og Ben Rosenzweig Michaels andel. Januar 2004 overtog John Gade Bens andel. Byman drives i dag af Mark, John og Dan.

Byman Cykler i dag
Byman har udviklet sig fra at være en lille lokal cykelsmed, til et stort og ofte travlt værksted og en velassorteret cykel- og udstyrs forretning, der tiltrækker kunder fra nær og fjern (Danmark, Grønland, Island, Sverige, Norge og Tyskland).
Byman cykler er ikke medlem af nogen større cykel handler kæde, da vi ønsker fuldt ud at at kunne styre vores lager, salg og visioner selv.

Byman har netop fået nye lokaler og udvider med en omfattende sportsafdeling med alt til triathleten.

CYKELPORTALEN